Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/69

62 FINMARKENS AMT. passerer it ting, som for leyermaalssagers decision findis exempt, saa inclinerer man her i landet til forplantningen.» P. Harboe skriver i l725: (1I Almindelighed er at mærke, dette Lands Clima synes ej føielig til Slægters Formering. Af Nordmændene her i Sognet, beregne(le 34 Familier, ere de 22 Mænd og 16 Kvinder anden- steds fra, ej avlede eller opfostrede i Finmarken, saa ganske faa af de forrige Indbyggeres Afkom ere at finde. Blandt Egteskaber findes almindeligt 2 à 3, høist 4 Børn, hos mange slet ingen, hos ganske faa 5 a 6.» Paa-C omtaler, hvorledes folk for Storm ofte ikke kan komme paa sjøen i 6–-8 uger, «og da tilligemed Stormen gemeenligen falder hyppig Snee, Som ganske tildækker Bøndernes Gammer, saa at de neppe kan komme udenfor Døren, saa forvolder dette, at de mangen Gang udi heele Maaneder og meere icke kan gjøre andet end sove, hvorved samles Skjørbug og usunde Vedsker, som foraarsage adskillige Sygdomme, og gjør, at Ladhed mangen Gang saaledes indtager nogle, at de heller vil crepere af Hunger og Nøgenhed, end gjøre noget Arbeide, hvorved de kan fortjene Føde og Klæder. – Herudover merker mand, at naar en mand fra Nordland sætter sig ned udi Findmarken ud mod Han-siden, findes hos samme altid større Flittighed og Arbeidsomhed end hos en ind- fød finmarkisk Mand; denne Flittighed synes hos hans Børn noget at formindskes, men hos Børne Bør11ene ganske at afta-ge, hvorpaa haves mange Exempler. Ellers er dette aleene at forstaae om Indbyggerne ud mod Hav Siden, og hvor ingen Skov er; thi de som boe i Skov Egne, have altid noget at bestille, og findes ligesaa flittige som paa mange andre Stæder i Norge, efterdi de forstaae at gjøre noget til Nytte med deres Hænder, da derimod (le, som hoe ud imod Havet langt fra Skovegne forstaae for den største Deel neppe at gjøre en Skoepind.» Den ældre klage fra Ro(Ies tid gjentager distriktslægerne ogsaa nu. Det siges, og vistnok med rette, om den fiskende befolkning i Finmarken, at den vil ikke udføre regelmæssigt arbeide, selv om der bydes meget god betaling; man foretrækker det mindre indbringende og usikrere fiske, naar blot den uindskræn- kede frihed bevares. Naar bortsees fra flsket, bestiller mændene i kystherrederne som regel intet. Midt paa dagen staar unge, friske folk og slænger hos handelsmanden i butiken eller udenfor denne. De vil ikke og kan ikke andet end fiske. Havde de lært et haandværk, kunde de faa nok beskjæftigelse i ledige stunder, men faa kan saa meget som lappe sine egne sko. Selv i trange tider er det ikke let at faa arbeidshjælp.