Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/691

682 FINMARKENS AMT. hellige land; han kom lykkelig hjem til Norge efter flere aars forløb. Da rygtet var naaet til Norge om, hvorledes det var gaaet Helge og hans mænd i Bjarmeland, besluttedes et hevntog. De kongelige sysselmænd Andres SkjaJdarbrand og Ivar Utvik stillede sig i Spidsen og kom virkelig til Bjarmeland med 4 skibe aar l222 og fik udført sit forsæt: «de gjorde det meste hærværk i ran og manddrab og fik stort bytte af graavare og brændt sølv». Men paa hjemveien forliste Ivars skib i malstrømmen ved Straum- neskinn, og alene Ivar reddede sig selvanden. Efter Ivar Utvik omtales ikke .flere, med finnefærden for- lenede sysselmænd. Omtrent paa denne tid, eller maaske tidli- gere, begyndte russernes og karelernes plyndringer, at slutte fra en notis i den ældre Gulathingslov. Det heder nemlig her i kap. 315 om antallet af de skibe, hvert fylke er pligtigt at ud- ruste: «HaaIogalænderne har at udruste l3 tyvesædige og et tredivesædigt skib i den sydlige halvdel, men seks i den nord- lige halvdel, thi de’(ɔ: denne halvdels beboere) har vagthold oster.» Dette «øster» kan maaske sigte til russer og kareler, maaske ogsaa kun til kvænerne. Stedet, der findes i en kodeks fra l200–-1250, maa være ældre end denne tid. I Bjarmeland kjøbte nordmændene pelsværk; hvad de førte did, kan man ikke se. Stor betydning har imidlertid denne handelsvei neppe havt. Russerne havde endnu ikke aabnet sig nogen handelsvei mod nord. Deres handel gik mod vest over Nov- gorod, og først i det 13de aarhundrede naaede novgoroderne til at beherske handelen paa Dvina. Det sidste bekjendte norske tog til Bjarmeland var, som nævnt, i 1222; men l indskrænket maalestok vedblev forbindelsen, snart fredelig, snart krigersk mellem Bjarmeland og Norge gjennem hele middelalderen. Navnet «bjarmer» ophører ved midten af 13de aa-rhundrede; det sidste spor af dem er de bjarmer, som flygtede for mongolerne og af kong Haakon fik bolig i Malangen, hvor de senere forsvinder; siden den tid nævnes i egnene om Dvina kun «kareler» og deres beherskere, russerne i Novgorod Af en traktat mellem Norge og Novgorod fra 1326 sees dog. at handelen ved.bIev, at norske kjøbmænd handlede med novgoroderne ved det hvide hav, uden at det kan sees, hvor vareomsætningen foregik. Rimeligvis har vistnok Vardøhus’ anlæg ved 1307 her spillet en rolle, thi efterat dette faste punkt er blevet anlagt, har den norske handel paa Finmarken taget et vist opsving, beskyttet som den var mod en- hver konkurrence. I1IdVa1Id1’i1Ig af bja1’111er. Under mongolernes herjinger i det l3de aarhundrede synes der at have fundet sted en indvandring af bjarmer til Finmarken, ialfald til den del, som nu er Tromsø amt. C