Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/692

INDVANDRING AF BJARMER. 683 Mongoler fra det indre af Nordasien væltede i første halvdel af det 13de aarhundrede i talløse skarer ind over det østlige Eu- ropa, udbredende forfærdelse og ødelæggelse overalt. Allerede medens erobringsrigets stifter, Ds;jingis-Khan, endnu levede, havde de gjort ødelæggende indfald i Rusland og tilføiet russerne et forfærdeligt nederlag ved Kalka (1224); de havde dog straks efter draget sig tilbage igjen til Asien. og i længere tid havde man intet hørt til dem. I 1237 viste de sig igjen frygteligere. Stæ- derne ødelagdes, indbyggerne dræbtes eller mishandledes; i de tre aar indtil 124O var størstedelen af Rusland undertvungen, og“nu gik det ud over de vestenfor beliggende riger-, Polen og Ungarn. Mongolerne vendte sig sydover, hjemsøgte Ungarn og huserede med uhørt grusomhed. Efter Oktai Kh(ms død 1241 gik mon- golerne til egnene østenfor Volga, men den største del af Rusland blev mongolerne underkastet; endog Novgorod, hvorhen hæren ikke var naaet, maatte betale en aarlig tribut. Fra denne tid af laa aaget i over to aarhundreder over Rusland, og uagtet mongolerne ikke blandede sig umiddelbart i landets indre anlig- gender, sank Rusland, der hidtil var ligesaa civiliseret som nogen anden østeuropæisk stat, ned i det dybe barbari, hvorfra det endnu ved Peter den stores regjeringstiltrædelse ikke synder- lig havde hævet sig. Antagelig var det under mongolervældet, at det slaviske folkeelement i Rusland fik magten over det gamle germanske, saaledes at den nordisk-germanske mundart, der tid- ligere havde været de egentlige russers, det vil sige det her- skende folks, og fornemmelig fyrsteslægtens modersmaa-l, nu gik tilgrunde og forglemtes, saa at slavisk sprog blev det eneher- skende i alle de egne, hvor ikke mongolske eller tatariske horder slog sig ned. For mongolernes angreb søgte mange flygtninge sikkerhed mod vest og over Finmarkens fjelde. En flytning i masse synes at have fundet sted fra Bjarmeland til Finmarken. Sagaen for- tæller, at en mængde bjarmer, der havde flygtet for den ufred, som tatarerne (saaledes kaldtes stedse mongolerne i de tider) an- ì-ettede, tyede til kong Haakon, og at han kristnede dem og gav dem Malangenfjord at bebo. Malangen dannede dengang nord- grændsen for Haalogaland eller for det egentlige Norge; længer op regnedes Finmarken at begynde. Af de russiske aarbøger er- fares, at mongolernes frygteligste herjen i Ruslands nordligere egne skede i begyndelsen af aaret 1238, da blandt andre steder ogsaa det mægtige Vladimir blev næsten i bund og grund øde- lagt; det er ikke usandsynligt, at efterretningen herom har sat bjarmerne i skræk, og at deres flugt til Norge er at henføre til dette eller det følgende aar. Kong Haakon lod en kirke opføre paa Tromsø og kristnede det omliggende distrikt, der efter hans