Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/696

Denne siden er ikke korrekturlest

“ELDSTE GRxENDSER mon nuS1.AN1). 687 udstrakt sine voloster ind over det norske skattegebet. Omvendt var det vel heller ikke saa lot for nordmændene nøiagtig at an- give, hvor det af dem saakaldte Finmarken hørte op. p Ved Norges nordøstlige grændser opstod der da forviklinger med de tilgrændsende folk, især med russerne i Novgorod og de dem underlagte kareler; en tidlang synes disse temmelig ustraffet at have streifet om paa jagt og fiskeri i hine egne. Ved de idelige omvendelsestog og erobringstog fra Sverige i den første del af det l3de aarhundrede var kareler og russere kommet i et fiendtligt forhold til Svenskerne For at modarbeide Sverige i det østlige Finland søgte rus- serne, skjønt selv kristne, at forføre de af de svenske kristnede finlændere til frafald, og tavasterne faldt tilbage til hedendommen og tilføiede præster og andre kristne oprørende mishandlinger. Paa den upsalske erkebiskops opfordring- lod derfor pave Gregor ved en skrivelse af 9de december 1237 prædike korstog imod dem, baade i Sverige, som det heder, og i naboøerne. Til disse «naboøer» har paven maaske ogsaa, i sin mangel paa kund- skab om nordens geografi, regnet Norge, thi paa det korstog, der udgik fra Sverige, var der ogsaa endel nordmænd med. Toget kom istand l24O og rettedes, som det synes, ikke straks mod tavasterne, men mod Novgorod Den unge Alexander, storfyrst Jaroslavs søn, fyrste i Novgo- rod’, ilede til med en hær og vandt den seir (l5de juli l240), der i senere tider skaffede ham tilnavnet «den neviske» (Nevsky). Tavasterne selv blev dog fuldstændig undertvungne og kristnede. Men fra denne samme tid er der hyppig tale om fiendtlig- hed mellem de under russerne skatskyldige kareler og kong Haa- kons sysselmænd. Nordmændenes deltagelse i toget 124O maatte vel ansees som en fiendtlig demonstration mod Novgorod og dets undergivne, karelernes og russernes besøg. Saa meget er vist, at fra denne tid af begyndte de idelige og ærgei-lige grændsestridigheder mellem Norge og Rusland, der senere ledede til saa mange ubehageligheder og ikke blev til- endebragte førend i 1826. I midten af det l3de aarhundrede regnede Novgorod ikke- alene det nuværende Nordrusland i syd og øst for det hvide hav, men ogsaa en del af Finmarken (altsaa af Norges rige i vidt- løftig forstand) til sine provindser. Man har endnu flere af de overenskomster, som Novgorod i egenskab af hel eller halv republik sluttede med sine fyrster, og i hvilke republikens saakaldte «voloster» eller provindser stedse opregnes, altid i samme orden og samme antal. “ Den ældste af disse overenskomster er fra l264, og den op- regner volosterne saaledes: Savolotschie (i indskrænket forstand,