Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/699

690 FIN)IARKENS AMT. Gissur fulgte en anden islænding. VaItyr Egje1Irssou, broder af den senere i l344 dræbte Pref(apaal. Aaret efter:xl311) kom Gissur virkelig hjem fra Finmarken med kong Haakons skat. Tre aar derefter;l3l4’1 kom endog, som det heder, finnekongen Martiu til kong Haakon, rimeligvis for at aflægge sin hyldest; beretningen er imidlertid helt besynderlig og kan vel neppe ansees som ganske tilforladelig. Omtrent samtidig hermed (nemlig fra l2te august l3l3Z* er en retterbod af kong Haakon, hvori finnerne selv ikke skildres som gjenstridige. men deres ned og fattigdom omtales; det indskjærpes kongens og erkebiskopens aar-mænd ikke at paafere finnerne vrange sogsmaal eller ved trusler at aftvinge dem utill)erlige udredsler. Der tilsiges ogsaa de finner, der antager kristendommen, fritagelse i 2O aar for at erlægge mere end Ex af de lovbestemte beder, hvis de domfældes; ferst efter det 20de aar, staar der, skal de svare fuld sekt ligesom de andre bumæn(l, det er norske kolonister. g Anfald af rnsser og kareler blev nu nogen tid, rimeligvis ved kongens kraftige foranstalt11inger, sjeldnere. Fæstningen Vardehus eller Vargehus (Vargeyjarh1ls) blev, som for berert. anlagt paa denne tid. Vistnok omtales i annalerne et anfald af russerne paa Haalogoland ved 1316, men i pavehnlle af l326 heder det dog udtrykkelig, at det især var efter kong Haakon Magnussens død, at russerne og karelerne hjemsøgte Norge. Forholdene mellem Rusland og Norge var allerede paa denne tid indviklede, og tilværelsen af fællesdistrikter, hvor der fra begge sider krævedes skat, var saagodtsom officielt anerkjendt Enemærkerne mellem Norge og Rusland er angivet fra omkring 1325, efter hvad gamle humænd og finner havde sagt. Denne angivelse af enemærkerne er før citeret (hind I, pag. 67). Det er vistnok skatteret over finner, som det her gjæl(ler. Den tillagde nordmændene skatteretten over flnner og dem, som havde finsk moder-, helt til floden Välijoki ved det hvide hav, medens russerne fik beskatte sine undersaatter, som vistnok ogsaa var finner, til Lyngstuen. Kareler har neppe boet fast i Finmarken. Da Norge var forenet med Sverige under Magnus Erikssøn, l3l9–74, førtes der af Sverige en stadig grændsekrig mod Rusland. Det første udbytte, som Norge havde af denne forening med Sverige, var, at urolighederne forplantede sig ogsaa til Karelen og de norske grændSer, hvor russerne i l323 gjorde et ødelæg- gende indfald i det nordlige Haalogaland og trængte frem til drottseten Ei-ling Vidkunnss(ms gaard Bjarkø, som de lagde i aske. Drottseten henvendte sig til paven, som nys forud havde