Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/701

692 F1NMAm(ENs AMT. filologmøde, pag. 55–56). Naar nu finnerne vandrede fra det ene territorium til det andet, fulgte de forskjellige folks skatte- opkrævere efter dem, og saaledes gik det til, at russiske (oprin- delig karelske) skattefogder kom til at oppebære finneskat indtil Lyngstuen og Mæleaa. I aarene 1336–-37 og 1338 rasede en krig mellem Rusland og SVerige, af hvilken ogsaa Norge, der var forenet med Sverige. fik sin del. Krigen blev vistnok ført paa Finlands grændser, men at der ogsaa blev kjæmpet i Finmarken viser de islandske annalers fabelagtige beretninger om en rise i norsk Finmarken, 15 alen høi, som i l338 dræbte en mand fra Viken ved navn Halldor med tre andre, hvilke alle tilsammen anraabte den hellige Olav om hjælp og lovede pilgrimsfærd til Rom. Det er vistnok en særlig krig mellem nordmænd og russer i Finmarken, som her foreligger I 1339 blev der sluttet fred med Sverige og sandsynligvis ogsaa med Norge. – Nogle aar senere, i 1348, gjorde Magnus Erikssøn et tog til Rusland og var saa heldig at indtage Nøteborg, men da han var draget bort, kom russerne igjen og tog Nøteborg tilbage. Russerne drog i 1349 ind over grændsen i Norge, som de herjede helt til Bjarkø. I 1351 blev der stilst-and i krigen med Rnsland. C Af en forordning af 19de august l884 sees, at «russerne og karelerne havde opsagt Stilstanden med Norges mænd». Den paalægger derfor bønderne i landets nordligste egne ikke at drage længere bort end til Vaagan, saa de stadig kunde være paa sin post, om der fra tiendens side skulde gjøres noget forsøg paa at tilføie nordmændene skade. Hvis nogen overtraadte dette forbud, skulde han ansees som skyldig i landsforræderi, Sandsynligvis blev der ved pintsetider 1374 af Bo Jenssøn G–rip sluttet en vaaben- stilstand med Novgorod, hvori Norge muligens ogsaa har været indbefattet. Denne stilstand har vel som de tidligere afsluttede været gjældende for 10 aar, og udløb i saa fald i aaret 1384. I de islandske annaler for aarene 1385 eller 1386 berettes der om, at «russerne feidede paa det nordlige Norge, dræbte mand- folkene, hærtog kvinder og børn og ranede gods». At der har været gjort noget til at afvende denne ulykke, siges ikke ud- trykkelig; men paa andre kanter af landet sees der at have været leding ude. De trufne foranstaltninger kan imidlertid ikke have været tilstrækkelige til at beskytte landet. I det 15de aarhundrede berettes i russiske annaler om kri- gerske sjøtog mellem nordmænd og russer. Aar 14l2 drog ind- byggerne i Savolotschie (landene om Dvina) mod nordmændene og bekrigede dem. Anfaldet gjaldt det nordlige Haalogaland,