Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/705

696 FINMARKENS AM’l’. alene til sjørøx-erne og andre mennesker for at skaffe koffardifolk beskyttelse. I samme aar har den danske konge krævet skat af munkene i Kola kloster, hvortil de har svaret: De bekjendte, at landet der tilhører Norges krone; de havde som fattige folk bygget der i disse udørkener, og levede af Guds gaver og fiskeriet. Da den danske regjering lagde hindringer iveien for hau- delen fra de norske grændsedistrikter og østover, meldte voivoden i Kola i 1582 til lensherren paa Vardøhus, at storfyrsten havde befalet ham at aabne underhandlinger om grændserne; han an- modede o1n, at der maatte komme nogle udsendinger over til ham. – Saa Sendtes i 1584 Laurits Kruse, Simon von Sallingen og Christen Friis til Kola. De forklarte, at Lappland fra Arilds tid havde tilhørt Norge. Kongen klagede over, at russerne dag for dag mere og mere trængte ind paa hans omraade, anlagde byer der, opførte kirker og klostre. ja endog indkrævede skat af hans egne undersaatter. Voivoden svar-ede, at han ikke kunde forhandle om dette, hvorom han ingen instruks havde. I l584 kom F(1odor Iuanomits(:h til regjeringen i Rusland, og den danske gesandt mindede den nye hersker om ønskeligheden af at faa bilagt disse stridigheder. I et svar nogle maaneder senere klagede storfyrsten over, at de norske trængte sig ind i hans land, og han søgte udførlig at beg-runde sin ret til Lappland. – Storfyrstens land strakte sig, hed det, til kongens land ved staden Vardøhus; den gamle grændse havde fra begyndelsen været mellem Malmis (Kola) og Vardøhus ved floden Polneyreka. Storfy1–sten vilde til foraaret sende gesandter til Kola med fuldmagt til at afmærke en grændselinje sammen med kongens udsendinge I 1585 svaredes fra dansk side, at storfyrsten var urigtig underrettet, naar han holdt hele Lappland for sit arveland og mente, at mellem Malmis og Vardøhus skulde findes en grændse- linje, som man kunde fornye. Med gammel historie, gamle norske lov-bøger og skatteregi- stre og uden tvil og ved udsagn af gamle undersaatter i Norge og Lappland kunde det modsatte bevises. Lappland havde altid hørt til Norge og kaldtes derfor af russerne selv Murmanska Zembla (den nordmandske kyst). Kong Fredrik II gik ind paa forslaget om kommissærer, og den 28de januar 1586 bestemtes, at Chr. Friis og Laurits Kruse i mai maaned skulde træde sammen med de russiske udsen- dinger.