Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/707

M HnvOn-.) UdC’ChN11uuO41–C O –-ǫ..–1V–ara-–uuVCVC 1 R ɔ 698 FINMARKENS AMT. (nordmændene, egentlig udlændinge) til at komme dem til hjælp; men Varent slog dem der, hvor den varengske sommerpogost (n1aaske Næsseby) er, og hvor han til minde med egne hænder opreiste en over en sashen (russisk favn) høi sten, opførte omkring den en stærk kreds af to mure og kaldte den Babylon. Denne sten kaldes endnu Valits sten. En lignende sten fandtes ogsaa paa det sted, hvor ostrogen (palissadeborgen) Kola nu staar. Man kjender endnu i det murmanske land Valits vik og Valits stad midt paa en holme eller høi klippe, hvor den karelske kjæmpe hvilede sig. Tilsidst sluttede njemetserne fred med ham og afstod hele landet helt til Ivgeielven (d. e. Lyngen). Valit med det kristne navn Vasilij døde og blev begravet i Kexholm iFrelserens kirke. Fra den tid har finnerne betalt tribut til Novgorod.» Dette sagn savner ethvert historisk grundlag. Bautastenen paa Mortensnes, hvortil der sigtes med «Va1its sten», er reist over en nordisk viking. Navnene «Valits sten», «Valits stad» og «Babylon» kan ikke være andet end det reneste digt. En ganske anden styrke for nordmændenes ret til landet har derimod det bevis, som de danske kommissærer ved optagne thingsvidner skaffede sig. Den erklæring„ som nogle borgere fra Bergen og Trondhjem under 28de juni 1595 afgav om udstræk- ningen af det norske landomraade, falder nemlig sammen med de i begyndelsen af det 14de aarhundrede gjældende bestemmel- ser om Norges grændser mod øst. Kristian IV foreslog, at man skulde lade kommissærerne møde 1ste juli 1595. Dette maa russerne have gaaet ind paa, thi der blev udfærdiget instruks for de danske kommissærer ()1:e Lunge, Dr-eben Gyl(lens(jerne, Laurits Kruse og Simon von Sallingen. Simon von Sallingen omtales som kjøbmand og skihsfører. Fra l566 af havde han i et antwerpener-handelshus’s tjeneste foretaget mange reiser i det nordlige Norge og havde i baad op- maalt kysten ved Østfinmarken og Kolal1alvøen. Resultatet af undersøgelserne nedlagde han i en i aaret 159l forfattet «Bericht wegen der Landschaft Lappia». I den ovennævnte instruks hed det, at Lappland strakte sig fra Norge til Karelen, saa at Vigostrømmen var grændsen mel- lem begge og alt det, som laa nord og vest fra Vigo til Kan- daka, hvor kongen endnu det aar havde ladet oppebære skat, derfra til Kandalax og derfra østpaa til Warsuga, derfra til Trenes, derfra til de syv Eilande, derfra til Malmis og derfra til Vardøhus, hørte til det norske Lappland. Russerne havde følgelig urettelig anmasset sig det, da lensherren paa Va.rdøhus endog havde i gamle dage krævet skat i Bjarmeland paa hin side af den hvide sjø. I denne sidste paastand havde Kristian IV ikke ret, thi det gamle gi-ændsepunkt var, som ofte omtalt, ved