Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/713

b E V t.x iiii UcÆUÌ–L ,–-11;‘c1dÒs C 7(l4 FlNMARKENS AMT. hus, som den paa grund af snedrev og modvind først naaede 29de mai. Her laa et par af skibene, som ikke havde været med paa færden til Kildin. De havde dog ikke været ledige, men havde opsnappet det hollandske skib «Neptunus» fra Zaardam, som havde været inde i Malmisfjorden med vin og salt. Af de seks skibe, som saaledes var opbragte, blev de to mindste frigivne og fik lov til at vende hjen1. De fire øvrige blev derimod indlem- mede i den kongelige flaade og fik danske besætninger og cl1efer. Den 12te juli 1599 kom eskadren tilbage til Kronborg. Kongen kom paa denne reise til .2l[al Olem;j, noget østenfor Kildin, og saa endelig til det noget østligere liggende Teriberka. Mal 0lenij er det sted, som i beretningerne kaldes Olenia og Olten, og her var det, «Viktor» stødte. Teriberka kaldes i beretningerne Tiberi, og “ skilt fra dette sted ved en høide ligger fiskeværet Opas“ova; didhen gik Kristian IV, og dette er vistnok det østligste punkt, han naaede (Yngvar Nielsen, Kristian 1V’s reise). Følgen af kongens reise til Finmarken var et spændt for- hold til England. Dronning Elisabet blev fortø1–net over, at kongen havde opbragt de engelske skibe, som havde beseilet de norske strømme uden den dansk-norske regjerings pas. For at faa bilagt tvistighederne blev der aftalt et forligsmøde i Emden mellem danske og engelske gesandter; men de sidste udeblev helt til den dag, de danske skulde drage l:jem. “Kristian ned- lagde da forbud mod englændernes fiskeri under Finmarkens kyst, selv om de erlagde told og afgift. Der blev aftalt et nyt møde i Bremen, som imidlertid ikke førte til det resultat, den engelske dronning havde ventet. Kort efter afgik hun ved døden, l603, og efterfulgtes paa Englands trone af den skotske konge Jakob VI, Kristian IV’s svoger. SvenskerneS fordring paa Finmarken og dele af N0rdland. Det er gjentagne gange omtalt, at russerne beskattede sine under- saatter, og da nærmest finnerne, imod vest til Lyngstuen i det gamle norske skatteland Finmarken, medens nordmændene fra gammel tid havde ret til landet til Veleaga og skatteret indtil denne elv. Her skal først omtales kvænernes og svenskernes beskatning af finnerne i ældre tid. Kvænerne drev handel paa Finmarken allerede i 9de aarhun- drede og laa allerede dengang i strid med nordmændene om finnerne. De førte sine baade op ad Kemi, Tor-ne(i med bielve, Luleá og Pite(i. Da Finland kom under Sverige, blev deres rettigheder bekræftede af de svenske konger; de flyttede da efterhaanden fra Tavastland og Cajanien (Kvænland) vestover forbi Torneå og nedsatte sig i Vesterbotn; da de eller mange af dem kom fra