Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/715

706 FINMARKENS AMT. . med finnerne flk de endnu en tid fremover beholde, paa det vilkaar, at kronen først og fremst skulde faa sit. Men døds- stødet fik denne handel derved, at der ved de nordlige kyster af den botniske bugt i slutningen af det 16de og begyndelsen af det 17 de aarhundrede anlagdes byer, hvor birkarlerne selv maatte nedsætte sig. Handelen blev nu monopol for disse byer hver paa sit omraade. Torneå fik i l62l eneret til handel i Torneå og Kalix sogne, og dette monopol vedblev til aaret l779. Birkarlerne fulgte, som før berørt, finnerne over den norske grændse og krævede skat af dem og handlede med svenske og norske fiuner. Af de norske finner fik de «gaver», forat finnerne i sikkerhed kunde besøge de svenske markeder. Men ogsaa disse «gaverx forvandledes i tidens løb til «skat». Saaledes kom birkarlerne efterhaanden til ogsaa at udøve en «skatteret» over finnerne paa norsk territorium fra Tysfjorden til Varanger. a I begyndelsen af l540–aarene inddrog som berørt Gustav Vasa birkarlernes finneskatret under den svenske krone, og hans finnefogder oppebar, som før birkarlerne, ogsaa skat af finner, som holdt til ved Titisfjorden og nordefter den norske kyst til Var- a11ger, uden at de norske myndigheder synes at have indvendt noget herimod. Gustav Vasa gik et skridt videre end til at opkræve finne- skat paa norsk territorium. l et værnbrev for birkarlerne af 2Ode september 1551 (Gustav I’s registrant l551) ogi et lignende for fjeld- f’mner og sjøfinner af samme aar, samt paa et møde i Elfsborg l554 mellem svenske og danske kommissærer blev det fra svensk side paastaaet, at Sveriges riges grændser naaede til vesterhavet lige- saavel som Norges og Ruslands. Denne paastand synes at have faaet et vist medhold fra den danske regjerings side. Men fra syvaarskrigens begyndelse (l563) søgte nordmændene at gjøre alt for at udestænge svenske fogder og kjøbmænd fra norsk landon1– raade. I Stettinertraktaten af l3de december l570, der afslut- tede syvaarskrigen, blev det bestemt, at grændserne mellem Norge og Sverige skulde forblive uforandret, som de fra gammel tid havde været, og desuden, at al rettighed, magt, skat, servitut af fiskerier, jagt eller andre brugsrettigheder, som kongerne eller deres undersaatter af alder havde –indehavt fra det ene rige i det andet, skulde forblive ukrænkede, og alle uretmæssige ind- greb deri “af embedsmænd eller undersaatter skulde kongerne med alvor afskaffe (Rydberg IV, 390 og 39l-92). Den svenske regjering tør tidlig have fattet høie tanker om det nordlige Norges og Finmarkens store betydning i merkantil og politisk henseende. Hvis hestræbelserne for at opdage nordostpassagen kronedes