Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/717

?08 FINMARKENS AM’l’. finnefogder, som krævede skat paa den norske side, hindringer i veien, og dette foranledigede klager til regjeringen og diplomatiske forhand1inger mellem hofferne. (Se Pira, Svensk-danske för- handlingar 1593–1600, pag. l9–3l. Et kart over den svensk- danske «interessesfære» i norsk Finmarken efter svensk opfatning er gjengivet hos Ernst Wiese, Die Politik der Niederländer während des Kal1nar Kriegs (l6ll-–l3) und ihr Biin(lniss mit Schweden (16l4l und den I–Iansestädten (l6]6) i «Heidelberger Abhandl. Zur mittleren und neueren Geschichte, herausg. von Erich Marks und Dietrich Schäfer». Kartets Original har fulgt Karl IX’s brev til generalstaterne af 17de december 16l0.) Striden om Finmarken antog i 159O–aarene, navnlig efterat Kristian IV var bleven myndig og hertug Karl (den senere Karl IX) var bleven Sveriges rigsforstander, en meget bitter ka- rakter. Hertug Karl hævdede, som tidligere hans fader, for Sve- riges krone ikke blot en «skatteret», men ogsaa en F «territorial- ret» over Finmarken lige til fastlandets strand. Alene øerne hørte «enskilt till Noriges rijke». Hans maal var at skaffe Sve- rige en kyststrækning ud mod Ishavet, der var blevet et brænd- punkt for de sjøfarende nationers interesser, da man haabede, som omtalt, at finde en nordostpassage til Indien. Da englndere, hollændere og andre nationer i 1553 begyndte at seile til St. Nicolas (Arkange1), havde Gustav Vasa i 1556 under krigen med Rusland forlangt, at den danske konge skulde hindre denne seilads over Norges «strømme» til Hvidehavet, da den var til stor skade for Ruslands nabostater og stæderne ved Østersjøen. Fredrik II søgte ogsaa en tid at sætte en stopper for hvidehavsfarten; men han fandt det snart mere hensigtsSvarende at tillade den, mod løsning af kongeligt sjøpas. Sverige begjærede paany i 1591, at denne seilads til St. Nicolas under Sveriges daværende krig med Rusland enten maatte forhindres af den dansk-norske konge, eller at den svenske konge maatte faa holde en krigsfiaade deroppe, og at denne i tilfælde maatte faa fri havn i Norge Danskerne afslog dette andragende, da dets indvilgende vilde indeholde et fredsbrud mod flere venligsindede magter. Forslaget blev fra svensk side gjentaget i 1592, men med samme resultat (Pira anf. værk, pag. 17–]9). Hertug Karl søgte nu under fredsforhandlingerne med Rus- land ved Teusina at opnaa en kyststrækning mod Ishavet. Han fremholdt for de svenske sendebud, at det vilde være godt, om Sverige kunde faa sin grændse udstrakt til Kandalax, Helgenes, øen Kildin, Kola, Neiden, Basick (Pasvik) og derfra langs sjøsiden til Varanger. Omtrent disse grændser havde de danske (ɔ: Nor-ge); men med rette burde de svenske ogsaa have dem og tage skat ligesom nordmændene og russerne. Dog skulde sendebudene lade