Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/721

712 “ FINMARKENS AMT. efter de svenske ko1nmissærers formening tilkom nordmændene, var den ubetydelige afgift, som flnnerne svarede for at drive fiskeri i havet udenfor kysten. Til dette havde Svenskerne nemlig endnu ikke udstrakt sine fordringer. De dansk-norske kommissærer udtalte sin forundring over, hvor stærkt de svenske besiddelser var udvidede der nord i de sidste 9, 10 aar. Thi i 159l havde der kun været klaget over, at de norske fogder havde forulempet dem i Titisfjord, Ofoten og Lofoten; nu derimod var der ikke længere tale om nogle faa finnebyer og bygder, men om en hel stor del af det norske rige. Paa slige grundlag kunde de ikke forhandle; de foretrak derfor at vente, indtil Sverige havde faaet en konge og en virkelig an- svarlig regjering, som de kunde holde sig til. Svenskerne begyndte nu at give kjøb. De tilstod da, at nordmændene var berettigede til den halve fi.nneskat paa stræk- ningen fra Titisfjord til Malangen, og til en tredjedel paa stræk- ningen fra Malange11 til Varanger; den anden halvdel for den første og de to tredjedele for den sidste stræknings vedkommende skulde derimod tilfalde Sveriges krone. Denne paastand grundede de dels derpaa, at der nordenfor Titisfjord ikke skulde findes nogen afmærket grændse mellem rigerne, dels paaberaabte de sig, at Sverige ved freden i Teusina havde faaet overladt den tredjepart af finneskatten, som russerne hidtil havde oppebaaret. Der blev da berammet et nyt grændsemøde, som skulde af- holdes i Knærød den 30te September 1601, hvor samtlige spørgs- maal skulde tages under fornyet behandling. For at lade svensken forstaa, at Kristian IV ikke var til- sinds at give afka1d paa det mindste af sin ret, blev der opført et kapel for finnerne ved Titisfjorden, ligesom han sendte Herluf Daa paa togt til Nordkap og de russiske grændser. Da de dansk-norske udsendinge til fastsat tid i september mødte i Kuærød, fandt de ingen kommissærer og maatte vende tilbage med uforrettet sag. Dette brud paa aftale opbragte Kristian IV i høi grad. I ]599 havde Kristian IV foretaget den omtalte reise til Finmarken og Kolahalvøen. Fra svensk som fra dansk side ud- sendtes undersøgelsesko1nmissærer til Finmarkerne for at ind- hente oplysninger om grændse- og skatteforhold og kartlægge disse strækninger. Disse kommissærers forhandliuger er udførlig refererede af den svenske forfatter Pira (i det oftere anførte værk, pag. l37–- l63). Resultaterne af disse forberedende arbeider foreligger i de paastande, som fra dansk og svensk side blev nedlagt paa det omtalte møde ved Flakkebæk i l601 og det senere møde sam- mesteds i l603.