Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/722

SVENSKERNES FORDR. PAA FINMARKEN OG DELE AF N()RI)LAND. ?I3 Efter praksis fra unionstiden var det i den mellem den danske og den svenske konge afsluttede forbundstraktat til Brømsebro af ],5de september 154l art. 20 og 26 (Rydberg IV, 2l7 flg. og 220 flg.) og senere i den stettinske fredstraktat (for- drag af 13de december 1570 sammesteds pag. 403 flg.) bleven bestemt, at stridigheder angaaende grændsen mellem rigerne skulde indankes for en dansk-svensk voldgiftsdomstol, hvis med- lemmer under udførelsen af sit hverv løstes fra sin undersaat- lige troskabsed. Domstolen skulde bestaa af 6 danske og 6 svenske rigsraa- der eller andre gode og fredelskende mænd. Blev disse ikke enige, eller opnaaede intet domsudslag simpel pluralitet, skulde fyrsterne enes om en opmand. Kunde de ikke det, skulde hver opnævne en person dertil og loddet afgjøre, hvem af disse to skulde overtage opmandshvervet. Det parti af domstolen, hvor- til opmanden sluttede sig, dets sentens skulde holdes. I februar 1601 mødte, som omtalt, svenske og danske kom- mitterede paa grændsen ved Flakkebæk. Da man ikke kunde blive enig, aftaltes, at en 12–mandS voldgiftsret skulde træde sammen ved Knærød den 3Ote septem- ber s. a., fra hvilket møde svenskerne, som omtalt, udeblev. I 1603 blev dog en saadan voldgiftsret sat ved Flakkebæk. Men heller ikke den blev enig. De 6 svenske og de 6 danske rigsraader fældte hver sin dom (Rydberg V, pag. 127 ff.). Men i begge parters fællesafsked heder det, at «af denne aarsag er for- bemeldte sager under en opmands dom efter det stettinske for- drag opskudt og henvist, og hvad som af en opmand derudinden bliver kjendt og dømt, det skal begge potentater uden nogen gjensigelse og udflugt være sky1dig og pligtig til at holde og efterkomme efter det stettinske fordrags 1ydelse» (Rydberg V, pag. 128 ff.). Den svenske dom angaaende Finmarken gik ud paa følgende: l. Da Sverige fra alders tid ved siden af Norge har havt sin rettighed fra Tysfjorden med dens indfjorder inklusive til Malangen eksklusive, og siden fra Malangen til Varanger ud med sjøsiden og paa Vadsøen havt Ve og Norges krone og russen de 2Zs; men efter freden til Teusina har Sverige ogsaa hævet Ruslands 1Zs, hvilket det ogsaa hør beholde uden noget forbud fra dansk side og uden at finnerne fordrives og nordmænd og danske indtager deres sæder. 2. Norge s1(ä1 ikke tilegne sig nøgen skat 1 Umc, Ä11gc1–- manne, Pite, Lule, Torne og Kime Lappmarker og heller ikke Sverige paa de sider, som til Norges krone have ligget af a1der, og Sveriges krone haver ingen rettighed havt til. Derfor er det u1ov1igt, naar norske befalingsmænd har krævet skat m. m.