Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/725

V l 6 FINMARKENS AM’l’. Kaarlo IX: ne11 Jäämerenpolitiikka. Helsingfors 1895, i over- sættelse af seminarbestyrer Qvigstad.’) Tvisten om Finmarken blev mere tilspidset, da Karl IX lod sig krone i Upsala domkirke i 1607 og til sin øvrige titulatur føiede ogsaa benævnelsen «Konge over de lapper i Nordlandene». De norske lensherrer i Nordlandene og Finmarken indberettede, at de svenske skattefogder, der ellers aarlig pleiede at indfinde sig her, i dette aar havde for-høiet skatten, ja endog krævede den i de egne, hvor man hidtil havde været forskaanet for deres anmasse1ser. For første gang havde den svenske konge nu ogsaa udrustet en pinke (orlogsskib), der skulde drage kysten rundt til Vardøhus for at undersøge fjordene og indkræve skat af sjø- finner og bumænd. Det svenske skib blev imidlertid underveis nødt til at søge ind til Bergen, hvor dets papirer blev ransagede. Skibet blev hjemsendt med den besked, at det ikke vilde faa en saa naadig medfart, hvis det senerehen blev paatruffet i de nordlige farvande. Kristian IV søgte i Finmarken at udruste defensionsbaade, skjærrebaade eller skjøttebaade til forsvar for Finmarken, og der blev ogsaa to saadanne udrustede. Kristian IV befalede heder det i 1ö08, at lade bygge saa mange defensionSbaade med seil, taug og redskab, som loven bestemmer, efter den størrelse og skabelon, som i Bergenhus og andre underliggende len er brugeligt. Der kom, som nævnt, istand to saadanne baade; den ene var i amtets østlige del, paa hvilken baad Lars Dampesen kommande- rede som“ kaptein; for denne blev tillagt 1 vog af hver bumand og l îP fisk af (lrengen. Den anden ha-ad holdtes for vesten- lenet; paa denne var Thomas Kiøningham kaptein, og Hans Robber- s-en var løitnant «Den havde 3 jernfalkonetter og 2 stenstyk- ker med 4kammerser dertil,og var desforuden med behørig solda- tesque forsynet, som lenets dokumenter derom, dateret Kongen- huus i Alten den 8de juni ]6l2, nærmere udviser.» Allerede før aaret l609 gik tilende, var Kristian IV paa det rene med, at en krig med Sverige stod for døren. Efterat de svenske kommissærer paa mødet i Flakkebæk skulde have «tildømt» den svenske krone halvdelen af finne- skatten fra Titisfjord til Malangen, men to tredjede1e af den fra Malangen til Varanger, var den svenske regjering stadig gaaet videre. Den havde nu tillige tilegnet sig landsoverhøiheden over alt, hvad der laa udenfor Titisfjord, over land og strand, geistlig og verdslig jurisdiktion m. m., herligheder, som ingen svensk konge før havde gjort paastand paa tidligere, end sige besiddet. Kristian IV ankede over den svenske konges nye titulatur, over, at denne i Va-rdøhus len havde indsat en stat- C