Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/726

SVENSKERNES FORDR. PAA F1NMARKEN 0G DI3LE AF NORDLAND. 7l Y holder, BaltZar Beck, som ved A1ten elv havde begyndt op- førelsen af et blokhus, og over de svenske fogders lovløse og brutale fremfærd mod finuerne paa det landomraade, Karl IX nu vilde tilegne sig paa Norges bekostning. Af russerne havde Svenskerne i aaret l609 faaet afstaaet Kexholm len, der strakte sig henimod Vardøhus len, samt erholdt tilladelse til at indlægge nogle hundrede lknegte i Malmis eller Kola, efter deres eget sigende for at beskytte lenet mod polakkernes angreb, «men, mente kongen, hvad de knegte skal forrette, det faar Nordlan- dene at forfare». Fogderne i Finmarken havde, som berørt, alt paa egen haand, skjønt neppe uden medhold fra allerhøieste sted, begyndt en krig mod sine svenske embedsbrødre. Fogden Thomas Hanssøn forstyrrede de Svenske anlæg i Alten og bortførte eller nedrev de der opførte huse, som ovenfor berettet. Efter Kristian IV’s befaling an1agdes der en liden befæst- ning Altmhus, ogsaa kaldet Kongens hus-, i 1610. 4de april 1611 sendtes feidebrevet over grændsen. “ Kristian IV indtog i denne krig fæstningen Kalmar, efter hvilken krigen er kaldt Kalmarkrigen. Allerede før krigens udbrud havde en svensk trop paa 7O mand gjort indfald i Titisfjord. Ved de foranstaltninger lens- herren Hartvig B–ilde i den følgende tid lod træffe, kom fienden ikke tiere igjen her. Til Vardøhus havde Karl IX tænkt at sende et stærkt Streifkorps, der skulde indtage fæstningen og tvinge finnerne til at sværge den svenske krone troskabsed; men Karl IX døde. før planen kom til udførelse, og Gustav Adolf lod den falde. Ved fredsslutningen i Knærød gav Sverige afka1d paa herre- dømme over finnerne fra Titisfjord (Tysfjord) til Varanger. Fredstraktaten til Knærød af 20de januar 1613, art. 3 (Rydberg V, pag. 21l fl.) bestemmer, at naar den danske konge har restitueret Sverige alle i krigen erobrede slot og len, da afstaar Sverige «al den jus, høihed og (lominium marts mellem Tys- fjorden og Varanger ved vesterhavet» og dermed «den aarlige skat og opbørsel, som Sveriges krone af alder og efter det stet- tinske fordrags lydelse har havt og nydt paa de steder imellem Varanger og Tysfjorden, samt den skat og rettighed, som ryssen os paa forskrevne steder gjennem fredsfordraget, som aar 1595 mellem Sverige og Rusland er oprettet, overdraget og tilegnet haver; saa at vi, vore snccessorer og Sveriges krone ikke vil os nogen ret eller rettighed, høihed, herlighed, skat eller opbørsel ved vesterha-vet mellem Tysfjorden og Varanger anmode i nogen maade; men lade den samt den ryske skat uden modsigelse og indtrængen følge hans kjærlighed i Da-nmark og den norske