Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/728

SVENSKERNES FORDR. I–’AA FINMARKEN OG DELE AF NORDLANI). 7I9 de fjernere liggende finner byggedes senere et kapel ved Avjo- varre (mellem Koutokeino og Karasjok) og i 1701 en kirke i Utsjok. Paa denne maade søgte Svenskerne ved missionsvirksomhed at komme i besiddelse af disse egne, og de overtog ogsaa juris- diktionen vistnok ved denne tid eller før. Om den tid, da Svenskerne begyndte at tage skat i Utsjok, oplyste et 80 aar gammelt vidne for major SChnitler, at marked og tl1ingsteder har den svenske øvrighed holdt i Finmarken længe før den første præst Curtelius’s tid. Curtelius var den første løse svenske præst i Finmarken, og han havde døbt vidnet, der var født ca. l664. Han havde hørt, at da de svenske begyndte at holde thing, da begyndte de tillige at optage skat. Efter nøiere tilspørgsel svarede han, at det var vel før hans farfaders tid, at de svenske med thing og skatten havde gjort begyndelse. Den kongelige norske foged havde ogsaa i hans og hans faders og hans farfaders tid reist om hos dem og optaget skat. Det er sandsynligt, at det er paa Karl IX’s tid, at Svenskerne har begyndt at kræve skat og øve jurisdiktion i Koutokeino, Karasjok og Utsjok. Paa thinget i Talvik i 1745 svarede saaledes Karen Anders- datter paa forespørgsel om, naar den svenske øvrighed først havde begyndt at holde thing paa denne side af fjeldryggen, nemlig iKoutokeino, Avjovarre og Utsjok, at hun havde hørt, at saa- længe nogen kunde mindes, havde svensk øvrighed der holdt thing. Striden om Finmarken var, som berørt, en af aarsager11e til den store nordiske krig. Under krigen med Sverige blev i“l710 paa thinget i Talvik, for Alten thinglag, almuen tilholdt, «at de ingen jËjeld- og grændse- .flnner tillade at nederkomme her til stederne sig at ernære, und- tagen de vil være og blive kongens tro under-saatter og Skatte og give som kongens andre undersaatter». Det samme blev paabudt paa thinget i Hammerfest. Fogden erindrede almuen om, at de skal forsyne sig med skydegevær, saa og paa de steder, hvor vedvarder har vær-et, skal de dem igjen indrette og holde vagt ved dem, nemlig paa Alte- nes 1 (Eggeskals flnner), paa Aarøen l (de i Korsnes og derom- kring boende), i Talvik paa det høie berg 1 (Talvik, Langnes og de der omkring boende). Paa thinget i Talvik i 171l heder det: «Den anstalt, som forleden aar paa thinget om vedvarders oprettelse og derved holdende vagt blev givet, blev efterspurgt, hvorledes er efterkommet, og befindes, at 3 vedvarder er bleven opbygget, l paa Kongshavnfjeldet i Alten, l paa Talvikfjeldet og I paa Aarøen. Om vagtholdet klagede almuen, at Vinteren falder streng med kulde og uveir, og paa de tider er der mesten-