Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/732

GRA:N1)sE1u-:Gu r.ER1N(n-:N AF 1751. 723 distrikter. Enare Lappmarks grændse mod sydøst var bestemt ved den i henhold til teusinafreden iværksatte svensk-russiske grændseforretning af 1596 (se Rydberg: «Sveriges traktater med främmande magter, bind V, pag. 102 ff.). Utsjok Lappmarks grmdse mod Norges privative land trak de svenske i henhold til vidnernes udsagn fra Gaggasfjeld (sydøst for Porsangerfjordens bund) i en linje mod nordøst til et punkt midt imellem Lakse- fjord og Tanafjord og derfra mod sydøst til Skolajokkas udløb i Tana nordvest for Polmak. Fra den svenske prætensionslinjes skjæringspunkt med Tana førtes grændsen videre mod øst ud i Varangerfjorden og fulgte denne lige til Bøkfjordens munding (se kartet). Den sydlige bred af Varangerfjorden skulde altsaa efter de svenskes paastand til- falde Sverige. Denne prætension begrundede de paa følgende maade: Ved freden til Knærød havde Sverige afstaaet til Norge al ret til sjøfinnerne fra Titisfjord til Varanger, men «til Var- anger» betyder «eksklusive Varanger sjøfinner». Sjøfinnerne maatte altsaa deles, og da skulde sjøfinnedistriktet paa Varangerfjordens søndre bred tilfalde Sverige, medens Norge beholdt den nordre. Dette var de svenskes standpunkt paa N ord1andsmødet. Deres prætensioner er fremstillede paa det ledsagende kart; efter original- karterne i rigsarkivet er overført de forskjellige linjer paa oberst Nissens kart over det nordlige Norge. Den svenske grændsekommissær oberst Klinkowstrøm traadte den 4Z15de april 1749 sammen med den danske kommissær oberst Mangelsen til sluttende forhand1inger i Strømstad, og der banedes efterhaanden vei til overenskomst. I 1644 havde svenske bønder i fredelige tider under anfør- sel af præsten kapellan Daniel BusChovius draget ind i de en- somme norske fjeldbygder Idre og Sæma, der hørte til Elverum og bemægtiget sig landet her, og beholdt det, uden at det var afstaaet ved nogen fredsslutning (se Beskrivelse af Hedemarkens amt I, pag. 848). Ved forhandlinger i Strømstad i 1749 begrundede ]lIangelsen udførlig, «at Serne med underliggende Heen (o: Hede) og Idre efter deres forrige og rette Grændser imod Sverrig til Norge bør afstaaes og derhos tillige erstattes ald den Skade og Forliis, som Norge ved denne langvarige og imod alle Tractater stridige Abalienation har undergaaet», hvilket tab han med 6 pct. rente og rentes rente beregnede til 85 373 rigsdaler 4O Skilling dansk kurant. Han slutter sin tale saaledes: «Hvis Klinkowström ikke havde fuldmagt til saadan afstaaelse og erstatning, maatte denne post udstaa indtil videre.» “ Klinkowstrøm hævdede, at hvad den ene side allerede havde i besiddelse, derom kunde de ikke strides.