Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/735

726 FINMARKENS AMT. saa sparedes hverken finnerne tilfjelds som ifjære, og hver mand i finnebyerne Indiager (Enare), Arisby (Utsjok), Juxby (Øvre-Tanen), Adewer (Karasjok) og Kauteken (Koutokeino) maatte ved skatte- tiden give sin skjænk af komager og –hansker, nemlig hver to par komager eller deres værd, der tilsammen regnedes for l ort, skjønt saadanne til en langt høiere sum udbringes i landet. Desligeste nød fogden af hver finnelensmand i de tre fjeldbyer et godt okserenskind, som lægges under ham paa leiet eller sædet i gammen, hvilket de benævner fletteskind (fletten kaldes den afdeling af gammen, som er- ii1drettet til leiested), og derhos 2 rigsdaler eller deres værdi-efter den skik de paa fjeldet havde ført i brug. Desuden den kost, som man har maattet give til fogderne, saasom af hver mand 6 ryper, eller i deres sted G sik eller gjedder som og renkjød og deslige, hvilken kost finnerne af Indiager siden anno 1684 altid har vægret sig ved at udgive. Hvad fogdens oppebørsel ellers af byerne angaar, da Samler hver bys almue til 1 riksd. eller dens værdi, som fogden ved ankomsten overgives, naar de først med noget brændevin er be- skjænket efter fogdernes skjøn og gode findende. Heri er ei be- regnet, hvad i hofmandsskjenk er givet til en halv orts værd. Helt til 1809 vedblev Rusland sammen med Sverige at oppe- bære skat fra større dele af Kemi Lappmark. De almindelige beskatningsomraader for dem var Kuusamo, Kuo1ajärvi, Kemi- kylä, Sompio eller Sodankylä. Kun i Kittilä turde aldrig være krævet skat af Rusland. )( Fortsatte forhandIinger med Rusland Boris Godunou1 kom paa tronen i Rusland i 1598. Han benegtede ligefrem alle de norske krav paa Kolahalvøen. Det første gesandtskab, som i l601 kom til Ruslands nye hersker, bestod af Eske BroCk, Karl Bry-ske og Simon von Sallingen. Deres ærende synes at være det samme som gesandtskabernes i 1595 og 1597, nemlig at foreslaa en deling af det omtvistede land. Boris sagde, at Lappland, hvorved han forstod landet indtil 2O0 verst vest for Vardøhus, tilhørte ham. Denne særlig efter Teusinafreden høist paafaldende Paastand opgav dog storfyrsten, men grændsen skulde drages etsteds mel- lem Vardøhus og Kola. Gesandterne foreslog at indløse Lappland for 5O O0O rigsdaler, ikke som kjøbesum, men som erstatning for de af russeme gjorte forbedringer. Dernæst foreslog de en delingslinje fra Trenes til Indiager (Enare), men da tog fyrsten sine indrømmelser tilbage. Tana var den rette grændse mellem det til Rusland hørende Lappland og Norge, og ved den vilde han blive staaende. Dette var, mente han, en indrømmelse fra hans side, da han før havde iZ1dkrævet skat lige fra Ifike (Lyngen). Gesand-