Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/74

FORVISNlNG TlL FlNMARKEN. 67 regjeringen skikket til disse fangers forvaring, blev de i februar maaned 1662 sendte til Vardøhus, hvor Kristofer Orm-ing til 0rnings- gaard var lensherre. Da Fredrik Schort i 1666 havde efterfulgt denne som amtmand over Finmarken, hævedes Rhodius’ og hans hustrus forvisning. De kom nu tilbage til Kristiania, hvor Rhodius inogle aar virkede som læge; men da hans hustru afgik ved (løden, forlod han i 1672 landet og bosatte sig i sin fødeby Kemberg, hvor han døde i aaret 1669, 91 aar gammel. Samtidig med Ambrosius Rhodius blev Engelbrekt Madss(m, tidligere sognepræst til Urskog, sendt til Vardøhus. Denne var ogsaa paa samme herredag bleven dømt i kongens naade. Over denne mand havde menigheden ført klagemaal for slet embeds- førsel; hans fornemste brøde skal efter traditionen have bestaaet deri, at han gjorde sig dum (o: døvstum) paa prædikestolen pintse- dag 1661, da han skulde bede for kongen og enevoldsregjeringen. Amtmand Sehørt eller Sehort, amtmand l666, død allerede i 1667, synes at have havt interesse af Finmarkens opkomst, om end ikke alle hans forslag var praktiske Han vilde have Finmarken befolket med soldater, og han skriver: «Jeg haver fomemmet, at generalmajor Rus er nu paa Ber- genhuus commandeur. Dersom hr. statholder kunde mage det saa med kgl. majestæt, at generalmajor Hus maatte faa befaling at sende herop med første skib fra Bergen 12 eller 2O soldater, og om det blev fred, at her da maa opkomme 1OO eller 2, saa kunde lenet blive med folk besat “igjen, som høiligen er for- nøden.» Ogsaa for forøgelsen af den kvindelige befolkning interes- serte amtmand S(rhort sig, idet han skriver i promemoria af 1667: «Dersom de havde formange piger og drenge i tugthuset i Kjøbenhavn, da kunde vel nogle hidsendes, at landet k1mde blive bebygget og formeret, omendsjønt det var horer eller andre, som ikke maatte blive i Danmark, at de kun maatte komme hidop, her skal de vel blive tæmmet.» Tanken om at befolke Finmarken med alskens pak kom til udførelse i 1681. Ved okt1–oi af 1ste januar 1681 blev det tilladt, «at alle de løse oc ledige frische folck, som sig udi Bergen med betlerie op- holder eller fra it stæd til andet omstripper, saavelsom de til jern oc fængsel condemneris, maa til bemelte Finmarchen bort- im-es oc til fiskeriet bruges». Oktroi af 2den april 1687 udvidede tillade1sen til dem, som “8îS udj leyermaal i ægteskab forseer oc ej deris bøder dobbelt lænd betale». Kristian V’s lovbog af 1687 bestemte: