FORTSATTE FORHAND1;INGER MED RUSLAND. 73J som det forrige aar allernaadigst var anbefalet her at øre an- fordring om fornøielig betaling for de i saa lang tid forholdte skatter af denne stad Kola, af Mannemis, Trennis og de andre byer af Nordfjeldets distrikt saa og af staden .Kandalax i den hvide sø, hvor den rette gamle grændse mellem Norge og Rus- land er, som alt immidiate ligger under Norges krone. Ligeledes anholdt jeg om assistance at komme til bemeldte byer og steder for at annamme min konges skat, som i forrige tider sædvanlig udgaves.» Hertil svarede bojaren: «Det er vist, at hans kongelige majestæt af Danmark har i forrige tider faaet skat af bemeldte steder, og at hans majestæts fogder den ei i rum tid har be- kommet, ihvorvel hans majestæt aarlig har ladet den kræve, og som skatten til –Norge af bemeldte steder i lang tid ei er ud- givet, og jeg ingen befaling fra hans tsariske majestæt har nogen vederlag for skatten at give, ei heller at tillade eder at komme paa de steder skat at kræve, da ved jeg ei fornøieligere for hans kongelige majestæt af Danmark, end at han til sin rets erholdelse vil behage at til Muscaw negotiere om den sags end- skab; thi som hans kongelige majestæt af Danmark gjør aarlig bekostning paa skattens prætension, er ingenlunde at tvile, hans majestæt jo en gang vil have nogen vederlag; derfor at ønske det engang maatte komme til en god forening mellem herrerne, og at eders konge k1u1de vorde tilfredsstillet Videre kan jeg ei derpaa svare; men naar I eders reise som sædvanlig vil befordre, skal eder god fløtning skel» Endelig begjærede jeg da, at enhver hosværende vilde være vidne til min prætension paa hans kongelige majestæts vegne, og at den ei var forsømt, og sagde derhos, at jeg straks skulde lade hans majestæt vide bojarens svar. Siden var jeg hos sekretæren Olackse Beconof gjæstbuden, som havde faaet befaling at udlede i arkivet, hvorledes det sig havde med samme prætension, og læste han for mig af en lang rulle, som han iblandt gamle dokumenter havde fundet. I den stod (efter min erindring) omtrent anno 16l2, da reiste den norske foged sidst over fjeldet og oppebar skatten hos russerne, men siden har de norske den ei faaet. I bemeldte rulle var indført den instruks, som bojaren i de tider havde givet de russiske fogder at reise til Finmarken at annamme skat paa tsarens vegne, og meldte iblandt andet: Først skal han reise til Vardø, til Kiberg, til Vadsø, til Varanger, til Tanen, til Laksefjord, til Porsanger, til Klubben, til Lerritsfjord, til Alten, til Langfjord, til Kvænangen, til Tromsø, og for det sidste til Malangen og som sædvanlig oppebære den russiske skat! Men som den russiske foged for 82 aar siden
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/740
Denne siden er ikke korrekturlest