Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/743

734 FINMAm(ENs Amt fjord 1 dage kjørsel. I Arritsby haves ogsaa fælles skat. Fin- nernes antal er 26 mand. Til Juksby er en halv dage kjørsel; her haves og fælles skat. Finnernes antal er 4 mand. Fra J uksby (Avjovarre) til Adevehr er 2 dages kjørsel, nemlig den første dag kjører man paa Tanaelven, som man lader efter sig paa venstre haand, og er vel 12 a 16 norske mil fra sjøen, hvor den modtager en anden slet flod eller elv, som man kjører til Ade- vehr, og gaar laksen saa og kobber op mod denne by, som til- forn har været 1mder Vestfinmarkens fogderi, og fogden har reist did op fra Indre Porsanger og brugt dertil 2 dages kjørsel. Der bor svenske fjeldfinner, og der hæves fællesskat; der er 16 mand. Fra Adevehr reiser man .paa 1 dag til Kautken, hvor der bor svenske fjeldfinner. Her hæves ligeledes fællesskat. Der er 16 mand; der bor en svensk finnepræst. l a 2 mil nær Kant- ken kommer man paa Altenelv, og byen ligger ved denne elv. I 2 dage kjøres til Eggeskal by i Alten, men i meget godt veir kan man ogsaa kjøre paa 1 dag. Denne vei reiser fogden i Vestfinmarken fra fjeldet 2 mil over ovenfor Kautken til Enoteker (Enontekis) i Sverige, i Torne Lappmark, hvor der bor finner, eller han reiser til Monneska (Muonioniska), hvor der bor svenske bønder. Han kommer da over Kjølen, som er en ret grændse imellem Norge og Sverige, og strækker samme kjøl, som er en lang stenrøst, ned til Indiager vand, og siden er grændserne ned til Kandalax i den hvide sø. „ Naar man er paa Kjølen, hvor jeg to gange har været, be- retter foged Kn-ag, den ene gang med en del svenske kjøbmænd, drikker man der begge kongernes skaal og siger: Nu staar man med den ene fod i Norge og med den anden i Sverige . Fra Kjølen strækker landet sig ned til Norge paa den ene side og ned til Sverige paa den anden side; ned til Sverige ser man et sletteland som over et hav, men til Norge ser man langt borte bratte fjelde og klipper. Foged Knag beretter videre: Alle finner af de østerhavske paa de russiske grændser og fjeldfinnerne paa de svenske grændser samles i sine byer til juleaften, hvor de forventer fogderne og bliver der til kyndels- messe. Den øvrige del af aaret bor de paa fjeldene adspredte, at den ene ikke ved, hvor den anden er. – Aar 1695 i januar og februar var den sidste reise, jeg gjorde over fjeldet, og da var næsten alle fjeldfinner reist ned til Ene- teker finneby i Torne Lappmark, til et møde og en kommission, som de svenske herrer g1–ev Gustav Douglas, landshøvding i Ve- sterbotn, og laugmand Jacob Bure havde, og som jeg fik liden