738 – FINMARKENS AMT. Ulempeme synes dog ikke at være blevet afhjulpne; alle- rede det næste aar maatte Des Cheusses atter bringe sagen paa bane, hvorpaa den russiske kansler svarede, at «der skulde uop- holde1ig raades bod paa dette». Den danske“regjering synes paa denne tid for et øieblik at have vist en i det forløbne aarhundrede mindre sædvanlig opmærk- somhed for den norsk-russiske grændse. I 1749 bragte den saa- ledes ved gesandten i St. Petersburg de i Pasvik bosiddende finners dobbelte skattepligt paa bane. Det russiske udenrigsdepartement svarede, at det straks havde henvendt sig til guvernøren i Arkangel, og man vilde ikke und- lade at tage de tjenligste mesures til at afhjælpe de fra dansk side anbragte besværinger, allerhelst da det russiske hof gjorde sig en besynderlig fornøielse at kunne give kongen af Danmark prøver paa sammes oprigtige og sande venskab. Frygten for de i 1747 af den russiske keiserinde i udsigt stillede «eftertrykkelige straffe» synes i længden ikke at have
ort dybt indtryk paa hendes nordlige undersaatter.
I 1769 er der atter de gamle klager over, at indvaanerne af guvernementet Arkangel driver ulovlig handel helt ned i Nordlandene, og at de oversvømmer de finmarkske fiskepladse. Det heder endog i klagen, at en vis SchmitZ, som havde ført et russisk fartøi og overvintret i Loppen havn, havde borttaget 3 mænd med deres koner imod forbud af stedets øvrighed. Svaret var, at keiserinden havde befalet guvernøren i Arkangel at forbyde hendes undersaatter denne snighandel og fiskeri i kongens stater, samt at lade sig underrette om de bortførte per- soner og føre dem tilbage til deres fædreland. I optegnelser fra 1775 i det norske rigsarkiv, forfattede af amtmand þyeldsted, heder det, at russerne i de to sidste aar havde opsat l3 huse paa Sørøen, at de overvintrede i disse og drev fiskeri med tilsammen 244 baade. Hver baad var beman- det med 4–5 mand, og antallet af de russiske fiskere udgjorde altsaa omkring 1000 mand, hvortil kom besætningerne paa 8l «russepramme eller dæksjagter», der bragte fisken til Arkangel - i det hele altsaa omtrent lige saa meget som hele Finmar- kens daværende befolkning. Disse ubudne gjæster gjorde sig undertiden skyld.ig i overgreb. Saave1 den geistlige som den verdslige administration var i Sydvaranger overtaget af russerne. Saaledes skriver amtmand Somme1îfeldt i ]799: Fællesflnnerne i Neiden, Pasvik og Peisen svarer skat saavel til Danmark som Rus1and, er af græsk religion og hører under Ruslands geistlige og verdslige jurisdiktion. Videre oplyser Somme“)îfeldt:
