740 FINMARKENS AMT. I en anden beretning af 1781 fra V ardø heder det: –(Fra medio april til medio september ligger her russere paa fiskeri; den frihed, disse har, eller om de selv tager den, er til største fornærmelse for vort lands egen a1mue. En følge er, at naar r11sserne er tilladt at ligge her paa fiskeri, maa de være provi- anterede; sommes er saa fuldkommen, at af samme underhaanden en del forhand1es, ja hele oplag til næste aar sker. Fiskeriet har i dette aar været ikkuns slet for vore indbyggere, men for russerne overmaade godt. At russernes flid og duelighed over- gaar vor almues, er unegteligt.» At denne dom om russernes over1egenhed dengang var rigtig, og at deres fortrin føltes, vises i den i «Det finmarkske magasins Samlingen i ]790 fremkomne udtalelse om, at det til Finmarkens opkomst vilde være ønskeligt og nyttigt, at en russisk koloni af gode folk kunde blive etableret paa en ordentlig maade i Fin- marken. Da russerne 1mder monopolhandelen betalte fisken høiere, og da de skaffede landet me1, er det let forstaaeligt, at de ikke var uvelkomne i Finmarken, og at befolkningen ikke ønskede russerne borte. Dog berettes om enkelte stygge voldsgjerninger af russere. Saaledes blev Kjø1lefjord præstegaard plyndret i sommeren l809 af hjemvendende russiske fiskere,’ medens præsten Daae med hustru var i Tanen anneks. Da han kom hjem natten til 9de juli, fandt han sit hus i en sørgelig forfatning. Børn og tjenere var alle næsten ganske nøgne, da russerne havde taget klæderne af sengene. 8 russere kom med økser og store ved- stokke kl. 12 om natten til præstegaarden, huggede kjøkkendøren op og sagde, at folkene i huset skulde blive my1–det. ’Uenerne flygtede, og to smaa børn var da alene mellem disse røvere. Rus- seme tog alt, hvad der var i kammeret, huggede op et skatol i stuen og tog 50 rdl. Sengklæderne og gardinerne samt stueuret kastede de ud af vinduet, brækkede op skabet og tog et dusin sølvspiseskeer og theskeer, fiskespader, thedaase m. m., slog istyk- ker alt, thekopper, ten-iner, kopper og glas. Derefter brækkede de op storstuen og tog der en opredt seng og speile, huggede fruens dragkiste istykker, tog alle hendes klæder, dækketøi, lin- ned m. m. Derpaa gik de paa loftet og tog to opredte senge, kastede ud af vinduet alle klæder og to præstekjoler, rev bøger og papir-er istykker; de ødelagde alt, hvad præsten eiede. Finmarken under krigen i l807–-l8l4. Begyndelsen af det l9de aarhundrede var en vanskelig tid for Finmarken. Der var pest, dy1–tid og krig, og engelskmanden blokerede kysten og opsnappede de fartøier, som forsøgte at opretholde forbindelsen med Arkangel. .
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/749
Denne siden er ikke korrekturlest