Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/756

F1N1s1ARKEx UNDER KR1GEN 1 1807–1814. 747 inde, at de kunde skyde batteriet i ryggen, blev der givet ordre til at stryge flaget. Kampen var endt, og Hammerfest var falden i tiendens vold. Engelskmændenes tab var betydelige Briggerne var forskudte. Flere af besætningen var saarede, 5 mand havde mistet armene, men de dødes antal er ukjendt. Fienden begyndte at røve og plyndre, at opbryde –huse og gjemmer. Engelskmændene havde haabet paa Hammerfest at finde kongelige magasiner og andre eiendomme; de fandt i det sted kun en yderst fattig og af sine indbyggere forladt liden by, som de plyndrede. Ikke et hus blev skaanet, selv kirken blev plyndret og vilde ekseesser begaaede. Af de offentlige bygninger led kirken mest. De engelske kanonkug1er havde ødelagt taget og ramponeret bordklædningen. Vinduerne var indslaaede, fattigblokken opbrukket og laasen for- dærvet, alterdugen og vokslysene bortstjaalne. Heller ikke præste- gaarden blev sparet. Samtlige ruder blev indslaaede, kakkel- ovnene nedrevne, døre og trapper ramponerede. Det samme var tilfældet paa toldboden. I otte dage laa engelskmændene i Hammerfest og plyndrede den øde, af sine indbyggere forladte by. Biskop M. B. Krogh klagede over englændernes røverier til den i Leith kommanderende engelske admiral med det resultat, at Chefen for et af krigsskibene ved krigsretsdom blev kasseret. Man besluttede at gjenopføre batterierne efter en større maalestok, hvilket skede under ledelse af en officer, kaptein v. F–riis. Vaaren l810 drev man ivrigt paa med befæstnings- arbeiderne. En større engelsk eskadre viste sig gang paa gang om som- meren 1810 for indløbet til Hammerfest, uden at det dog kom til noget angreb paa batterierne. Ogsaa det følgende aar drev man paa med at holde byens forsvarsvæsen i bedste stand, og en betydelig styrke af kystværn laa hele sommeren indkvarteret i Hammerfest. Ved plyndringen af Hasvik, ved overfaldet paa Hammerfest og ved gjentagne røveriske besøg i Kjelvik foruden ved kapring af baade og fartøier langs kysten blev kystbefolkningen opskræmt, og alt rørligt gods blev enten nedgravet i jorden eller ført længer ind i fjordene. Høsten 1809 blev der optaget en fortegnelse over jægter, tendringer, komser og fembøringsbaade, hjemmehørende i Fin- marken, «som bær over 300 voger». Det hele var foruden en bomseilerjagt og en russebaad tilhørende Vardøhus fæstning 11 lodjer og baade, hvoraf de to var ubrugelige. Flere af de mest udsatte handelssteder, saasom Maasø og