Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/769

76(l FlNMARKENS AM’l’. de norske flytfinner, til hvis erStatning den norske stat udredede ikke ubetydelige summer, men nu begyndte hine saar at Iæges. Det beslutte(les, at sagen skulde holdes hemmelig, og at der i en konfidentiel skrivelse til Statsministeren skulde udvikles regjeringens tanker. Det er antaget, at det var Ruslands optræden ligeoverfor Norge og dets bestræbelser efter at faa et fodfæste i den nord- ligste del af vort land, som førte til den traktat, som 2lde 11o- vember 1855 afs1uttedes med Frankrige og England Om skadeligheden eller gavnlighede11 af grændsespærringen af 1852 har meningerne været delte. For flytfinnerne har spær- ringen utvilsomt været et stort tab, og det baade for de finland- ske og russiske flytfinner som for de norske. men paa den anden side er sagen opfattet anderledes. Der er et gammelt ord, som siger: E1sk din grande, men lad grinden stande, og fra dette standpunkt kan der ikke kla-ges over grændsespærringen. Det er sagt, at tilbagegangen i flytfinnernes velstand ogsaa skyldtes daarligt stel, skjødesløs bevogtning af hjordene, deres dorSkhed og drikfældighed. Det er ogsaa sagt, at flytfinnerne i Østfin- marken kunde klare sig med de renhjorde, for hvilke der endnu er tilstrækkelig beitesmark. Norge har i politisk henseende vun- det ved spærringen derved, at den i aarhundreder flydende grændse er end skarpere markeret. Konstitutionskomiteen paa Storthinget i 1868–-69 udtalte, at der er skabt en bestemt og i alle dele afgjørende landegrændse mellem Norge og Finland, idet det nordlige Norge er blevet befriet fra de finlandske renhjorders sommerbeite og fra den ret til jagt og fiskeri paa norsk terri- torium, der efter traktaten tilkom de finlandske flytfinner. For-. delen ved saaledes at have faaet opløst ethvert fællesskab med den mægtige na-bo er ikke af ganske ringe betydning og det tør hænde, at den i politisk henseende opveier det tab, som traktatens ensidige ophævelse fra Ruslands side paaførte os. Fra norsk side er der senere ikke blevet gjort noget forsøg paa ad underhandlingernes vei at gjenoptage Spørgsmaalet om fællesbeitningen, og heller ikke fra russisk side er noget forslag fremsat Forholdet mellem Norge og Rusland har i den sidste men- neskealder, efterat rigernes grændser er fastsat og sikkert mar- “keret, været udelt venskabeligt, og russerne er velseet af den norske befolkning i Finmarken, ligesom Rusland har en særlig gunstig handelstraktat og handelsfordele i Finmarken. I 1866 foretog den russiske generalkonsul i Kristiania 2lI(“(“helin efter sin regjerings opdrag en reise til Sydvaranger for at under- søge forhol(let mellem norske og russiske fiskere der.