Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/77

7O FINMARKENS AM’I’. kjønnet udi spinden, væven og andet tje11ligt arbeide, da kongen ved amtmanden der i landet vilde lade foranstalte, at de skal vorde imodtagne og med hosbonder forsete. 8de januar 1762 kom reskript til amtmanden over Finmar- kens amt om, at naar nogen i Finmarken skal dømmes til tugt- huset, skal de skyldige i dets sted tilfindes at tjene i Finmarken 2, 3 a 4 aar for kost og løn, dog saaledes, at de fra Vestfin- marke11 skal dømmes til Østfinmarken, og især til Omgangs Sted; derimod saadanne delinkventer, der er i Østfinmarken, skal døm- mes til Vestfinmarken, og især til Hasvigs og Loppens thing- steder. Af 8de juli l7ö3 er reskript til stiftsbefalingsmændene og biskoperne over Bergens og Trondhjems stifter, samt notits til amtmanden i Finmarken, indeholdende adskillige poster til at afhjælpe den i Finmarken værende mangel paa folk. Der kom vistnok hyppig klager over disse forviste, som kun var det almindelige til byrde, men paa den anden side var der i det l8de aarhundrede stor mangel paa tjenerhjælp i Finmar- ken. Man abonnerede lang tid i forveien hos fogden paa de forbrydere, som dømtes til at tjene for kost og klæder. Rentekammeret bifaldt i 1773 et forslag af amtmanden, hvorefter de forviste skulde underkastes en skarpere kontrol, og de, som viste god opførsel, skulde faa et stykke jord til bopæl. 20de august 1778 kom forordningen om den flnmarkske takst og handel, der i § 34 bestemte: «Løse og ledig-e Personer. som og gifte Almuesfolk Nordenfields i Norge (de enrollerede i Nordlands Amt undtagen) maa frie og ubehindret reise til Fin- marken, hvor de ved deres Ankomst melder sig hos Amtmanden, som enten udviser dem Tieneste, om de ere ledige, eller Boe- Pladser, om de ere gifte; disse Fremmede skulle være frie for deres Kreditors Fordringer saa længe de ere i Finmarken og der bo, eller tjene. De fremmede Mandspersoner, som sig i Landet gifte, eller 11edsætte, skulle være forskaa11ede for al Skat og Ret- tighed til Geistlige og Verdslige i 5 Aar; dog skulle de skydse Øvrigheden paa Thing-Reisen, og giøre en Dags Arbeide til deres Sognepræst. » Efter reskript af l5de oktober l783 skulde anden gangs tyveri straffes som første gangs, og tredje gangs som anden gangs, da landet for en stor del maatte hjælpe sig med didhen dømte forbrydere og vilde miste «en ellers nyttig og duelig indbygger», hvis han, som loven fordrede, skulde sendes til tugthuset eller slaveriet. Straffen var nemlig den gang for 3dje gangs tyve1–i fængsel paa livstid. Finmarken blev imidlertid «til lettelse for landet» ved re- skript af 10de september 1784 fritaget for disse folk, der enten