FORVlSNING TII‘ FlNMARKEN. 73 jemet, maatte blifve som der i landet hidindtil har været brugelig i stædet at sidde i fjæren.» Straffen er altsaa ældre end 1702. 1 konceptet blev da det omhandlede afsnit givet den form, som det har i den trykte forordning. Samtlige disse oplysninger findes i forarbeiderne til forordningen af 25de april 1702 i rente- kammerets afdeling. Straffen at staa i fjæren sees ogsaa at være anvendt for sædelighedsforgaaelser. Vort Westen skriver: «Fløpælen» er en gammel straf i Finmarken, bider bedst paa de ugudelige, men den er kun for fattige horer. Den straf at staa i fjæren beskrives af Sporring i «Topografisk journal» saaledes: “ «Dend Person, som til saadan Straf er dømt skyldig, bliver, naar Søen er faldet, udledet i fjæren eller stranden og der, ved et ancker fastpælet, indtil at Søen flyder Dem under armene eller hagen, ligesom Straffen er dicteret, da Skydsskafferen kommer ud med en Baad og haler dem derind.» Man kunde dømmes til at staa i fjæren i kortere eller læn- gere tid, eller indtil sjøen gik saa eller saa høit op paa krop- pen, alt efter forbrydelsens beskaffenhed. «At staa i fjæren», siger Sporring, «var en temmelig haard straf og umulig at udstaa en vinterdag, med mindre de maatte sætte livet til.» Vardøhus amts justitsprotokoller indeholder beretninger om adskillige ældre domme: «Anno 1678 den 8. Augustij Bleff Thing holdenn udi Haswog ’I’hingsted: Povel Helliesen havde besovet en Pige, Biritte Peders- datter, og vilde gjerne ægte hende, hvis hun ikke senere havde ladet sig besove af hans Sødskendebarn Thomas Rasmusen. Hun dømtes til at staa 3 Dage i Ha1sjernet, hver Dag en Time, og hver Gang med 3 Bøtter Vand overslaaes, siden at rømme Finmarken og til Nord1and, der at forblive i 3 Aar. Thomas dømtes at rømme nord her i Landet og der i Herskabets Tjeneste at forblive i 3 Aar og ellers videre for sine Bøder, siden han ei nu havde efter Forordningen at afsone med; Povel dømtes til at bøde 1O rdr.» Anno l686 den 7de september thing i Hasvaag: «En Kvinde dømtes til at staa i Halsjernet paa en Søndag, imedens Folk gaa i og af Kirken, sambt for og efter Prædiken hver Gang slaaes 3de Bøtter Vand over hindes Hoved, tilmed at staa aabenbare Skrifte, og siden at forvises fra dette Amt, at hun ikke her skulle vere nogen til Forargelse. Hendes mand (en Landstryger) havde med hende og 2 Børn lidt Skibbrud, og da Bømene i land døde af Kulde, havde han kastet dem i Søe11. Dette havde hun ikke aabenbaret.» 1692 22de august thing i Hammerfest: «En letfærdig Kvinde,
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/80
Denne siden er ikke korrekturlest