Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/82

FINNERNES NAVN. 75 mændene endnu kalder jinner, Svenskerne lapper, nemlig ikke fin- lændere, uagtet dog det nuværende Finland ogsaa da kaldtes saa- ledes, eller idetmindste den sydlige del, de egentlige jemers (hæmelaine) hjem.» Videre skriver P. A. Mun(–h: «Da finneme eller lapperne baade i og for sig er nær beslæg- tede med Finlands indbyggere, og desuden i ældre tider, da dette var mindre beboet, aabenbart har holdt til og streifet om langt sydligere end nu omstunder, ei alene paa vestsiden, men ogsaa paa østsiden af Botnhavet, hvor de tildels endog nærmede sig kysten, er det let at forstaa, hvorledes finnenavnet, det bekjendte folkenavn i hine egne, ogsaa kunde gaa over paa kvænerne, ikke at tale om, at forskjellen mellem finner og kvæner i udseende for 1000–1300 aar siden neppe var saa stor som nu. Paa den maade blev navnet «finner» hos de svenske brugeligt om kvæ- neme, og de kaldte de egentlige finner derimod «lapper» (oprin- de1ig et øgenavn, som ei kom i brug førend i det 12te aarhun- drede), medens nordmændene stedse vedligeholdt den rette brug af navnet «finner»; og kaldte Finlands indbyggere dels kvæner i den vestlige, dels kareler i den østlige del af landet.» P. A. Munch skriver da, at han vil vedligeholde den rette brug af navnet «finner» og benævnelsen «flnsk», «idet vi tager dem i norsk forstand, om Finmarkens beboere og de af Svenskerne saakaldte «lapper» eller om alle dem, der kalder sig selv sam-P eller sabme, medens vi derimod kalder Finlands indbyggere med fællesnavnet finlændere og hvad der tilhører dem finlandsk». X Paa finnernes eget sprog heder en fin sabmela-§, i flertal sabme- la§ak eller samek. Kvænerne eller suomerne kalder dem derimod lappalaiset, hvilken benævnelse de har optaget efter svenskerne. Folket i Finland, som Svenskerne kalder flnner, kaldes i Finmar- ken kvæner, af kainulainen, en“ som er fra Østerbotn; selv kalder de sig suomalainen, i flertal suomalaiset. Alle sprogforskere og historikere er enige i, at finner, fin fra urgammel tid har været brugt om nomadefolket i Finmarken og er det norske navn paa dette. Dette navn er hos os vistnok over 2000 aar gammelt, efter- som det havde fundet vei til Tacitus. Sprogforskeren Fritzner skriver i sit leksikon: Fimzr, finn, menneske, som tilhører det finske, det er lap- piske folk. Dette var hos de gamle nordmænd ordets alminde- lige betydning, da folkenavnet lap først meget silde blev dem bekjendt ved at optages fra fremmede sprog og endnu den dag idag ikke har formaaet at fortrænge navnet fin af nordmændenes almindelige talesprog. Ivar Aasen skriver i sin «Norsk ordbog»: