FJELDFINNERNE 0G DERES RENAVI‘. 9I ofte saa lav, at et voksent menneske kun med møie kan krybe ind paa alle fire. Midt for indgangen, paa den modsatte side af teltet, har gryde, kjedel, træskaalerne og øserne sin plads. Her- ved deles teltet i to ligestore dele, hvoraf den ene sædvanlig er husbon(lens og konens plads, medens den anden overlades til børnene og tjenerne. Sengene er efter familiens størrelse en eller to paa hver side. Disse er simple. Et eller to renskind, som ndbredes over birkeriset, og en faareskindsfeld, der tjener som overdyne. Midt i teltet er ildstedet. Pladsen midt mod døren bag ildstedet kaldes boa-§so, og paa denne bagerste eller inderste plads hensættes kar og mad. I hedenskabets tider var dette sted et hel- Iigt sted, hvortil ingen kvinde havde adgang. Rummet paa høire Og venstre side af ildstedet kaldes loa“iddo, og dette er som berørt sengepladsen. Det samme rum, der om natten tjener til seng, er om dagen gI1Iv, stol og bord. Finnerne har ingen møbler; de sidder fladt ned paa gulvet ligesom østerlænd.ingen paa sine korslagte ben, eller de ligger paa knæ, og de arbeider „i denne stilling, og har sine sager liggende omkring sig paa gulvet. Deres husgeraad er de nævnte kogeapparater, og desuden nogle kister eller træskrin til at opbevare smaating i. Nær teltet sættes op et stillads, som kaldes l-uövve, omtrent som en fiskehjeld, af 4 opretstaaende træ- stammen hvorover lægges andre lange kjæppe. Dette er fjeld- finnernes stabbur. Her er kjød, skind, klædei-, som ikke netop bruges Desuden har hver familie en eller flere lange trækasser, dannet ganske som en kjørekjærris, med et hvælvet laag over. Denne tjener til spiskammer eller gjemmested for oste, talg, fedt, frossen melk o. s. v. Den staar altid udenfor og færdig til at kjøres, naar renen spændes for. Fjeldfinnens hele hus- holdning er beregnet paa flytning; han ligger altid paa reise. Bliver en fjeldfins ophold ikke af nogen videre varighed, opføres ikke det omtalte stil1ads, men de i nærheden af teltet X–ærende træer og buske træder da istedet. Ved siden af indgan- gen til teltet anbringes et langt træ, hvorpaa grenene er afhug- gede, og hvis ene ende hviler paa en træfod; paa dette ophugges reden til brændsel. Skal der flyttes, er teltet nedtaget i mindre end en halv time. “ Naar man kommer ind i et fjeldfintelt, ligesom ogsaa i en sjøfingamme, synes i førstningen alt at være uorden og for- virring, og det synes neppe muligt at kunne arbeide eller at finde sine sager igjen i en sa-adan trængsel. Men i dette virvar aabenbarer sig ved nærmere betragtning ordenssands og Sindrighed i anvendelsen og benyttelsen af det indskrænkede rum. Døren i finneteltet er af samme stof som den øvrige teltdug
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 2.djvu/98
Denne siden er ikke korrekturlest