HAMMERFEST BY. ð Byens gader har retning i det hele fra vest til øst, idet de i den østre del af byen bøier mere mod nordøst og nord efter bugtens form. En suite af gader har retning fra vest mod øst, medens en anden suite har retning lodret herpaa, nemlig fra nord mod syd op imod fjeldet. — Nærmest havnen i den midtre og nordlige del ligger der mest sjøboder. Byen er bredest og bedst bebygget i den vestlige del, hvilken, som berørt, er nybygget efter branden i 189O. Byens hovedgade, der gaar langs med havnen fra øst til vest, heder Nedre Grømm)oldsgade og har i begyndelsen retning fra nordøst til sydvest, faar derpaa mere vestlig retning, gaar tvers over ()sCars plads og fortsætter i vestlig retning til Sadel- gaden. Dens videre fortsættelse mod vest kaldes Kirkegaardsgaden. Para1le1t med Nedre Grønnevoldsgade gaar Elvebakgaden i byens nordøstlige del, og ovenfor denne ligger Batteribakken. I byens vestlige del gaar nærmest havnen fra øst mod vest Batterigaden fra toldbode11 til moloen. Kirkegaden gaar mod vest op mod kirken; parallelt med denne gaar Holmboegaden, der fort- sætter i Mogaden; derefter følger den førnæv11te Nedre Grønne- vo1dsgade og længere syd opimod fjeldet Mellemgaden og Øvre Grønnevoldsga(le. — Lodret paa eller nogenlunde lodret paa disse nævnte gader med retning fra sjøen op mod fjeldet gaar en række gader fra nord til syd; disse opregnet i retning fra vest mod øst er: Fjeld- gaden ved kirkegaarden, Krudth-usgaden øst for kirkegaarden, Sadel- ga(len forbi kirken, Raadhusgaden forbi raadhuset og øst for kirken, Storgaden øst for raadhuset og endelig Strandgaden i retning mod toldboden. Alle disse gader ligger i byens vestlige nyere del. v Gader og pladse med retning fra sjøen op mod fjeldet er: O8(3Gr8 plads med en fontæne og en musikpavillon; længere øst følger Jentoftsalmenningen og Gjærdealme)mingen, saa følger Damp- skibsalmenm“ngen med dampskibsbryggen, Skipperalmenningen, Stenkuls- almenningen, Materialalmenningen og Elvebakken nær Storelven i byens nordøstlige del. Der er en ny kjørevei til Fuglenes, som ligger paa landets grund. Bybefolkningen har im mere end tidligere Sands for at give sine boliger ialfald udvendig et lidt pynteligt udseende; udvendig bordklædning af husene samt maling er nu almindelig. Det hæslige syn af ituslagne Vindusruder med aabningerne fyldte af alskens filler, stoppede sammen i uhyre bylter, var før ikke ual- mindeligt i byen, men ikke nu længere. Et enkelt sted i byen sees endnu gammer. Hammerfests omgivelser skildres i 1807 saaledes af von BuCh.—
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/12
Denne siden er ikke korrekturlest