Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/121

Denne siden er ikke korrekturlest

l08 FINMARKENS AMT. Udslaatter er der f. eks. mellem Rafsbotn og Leirbotnvatn. Omkring fjeldstuen Jotkajavrre er gode beiter langs sjøernes bredder. Paa sætervoldene og tildels nede i dalene gjør renen udover vaaren adskillig skade. Af smør indførtes fra Finland til Alten i ældre tid ca. 12 0O0 kg.; meget forbrugtes ved A1ten kobberværk. Kreaturhold samt fjærkræ i Alten herred var: 1890. l900. Heste . . . . l36 l59 Storfæ . . . 6l4 594 Faar . . . 1090 445 Gjeter . . . 247 97 Svin . . . 12 l Rensdyr . . 329 l6 Høne . . . 168 267 Gjæs ..... . — 4 I Alten er der finmarkskjør; der har været indblandet ayr- shire. Sauerne er delvis blandet med cheviot. Før blev heste kjøbt fra Finland, og der kjøbes nu heste ogsaa fra Porsauger- fjord og Maa1selven, men en del heste avles. Der holdes nu meget faa rensdyr i Alten herred af ind- vaanere i Alten; fra 329 i 1891 er tallet gaaet ned til l6i 1900. Paa fjeldene er der imidlertid jevnlig rensdyr, tilhørende koutokeinofinner. I l893 drog ca. l2000 stykker ren i juni maaned over fjeldene forbi telegrafstuen ved Stuevatn paa sin vandring mod fjordene og Stjernøen. 0mkring Haldde sees ofte mindre renflokke, dels overladte til sig selv i de høieste strøg, elleri den øvre del af Finkroken, hvor “der findes meget gode beiter. Langs Alten herreds østgrændse drager koutokeinofinnerne vaar og høst med sine ren fra det indre af landet til kysten og tilbage igjen; Veien gaar enten gjennem «Storskaret» eller paa østsiden af 0ævdne, paa østsiden af Suopajavrre og videre nord- over paa østsiden af Seinosduoddar, videre op imod Vuggenes- elven, Sennalandet, Nagjetvatn o. s. v. Enkelte steder kan renflytterveiene spores i terrænet, men de er ikke konstante. I Alten er der meget dyrkbar, men udyrket jord. Den Staten tilhørende dyrkbare, men udyrkede jord er af amtsagronom .4. Nielsen anslaaet til 99.7O km.=’