Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/146

TAI.VIK HEH1xE[). 133 strækninger ligger fra vest mod øst toppeue Kæibyhovedet, —l27 m., Middagsþeld, 499 m., og Reins(laltuva, 393 m., der alle falder tem- melig steilt ne(l mod Lakselvens og GrareinelvenS dalføre. Syd for Stokked(1len, en fortsættelse af Lakselvens dal, er et plateau med endel smaatoppe, skilte ved smaavande, myrer og bække. De betydeligste fjelde er: VBIlllSjj(3Zd, straks nordøst for Leirbotnvatn, Tørîfjel(ltoppene, den høieste 6lO m., Bjømhaugen, 491 m., paa grændsen mod Al- ten, Store Navgastak, trigonometrisk punkt, 71l m., paa grændsen af Alten, Kistrand og Kvalsund herreder, samt L(ä:§(lWm(Z)eldet (Le:.—(lmz- earre), 5l4 m.; sydover falder“ dette slakt mod Levdunvatn, men nordover helder det steilt mod Sennalandets myrlændte (lalføre. Nord for Lakselvens dalføre, der tildels er temmelig aabent, ligger flere smaatoppe, som K22S“tefjel(l, 405 m., Gjeitjjeld, Hjemme- .[jeld,—489 m., Varjjeld, trigonometrisk punkt, 693 m., og straks nordenfor GuldJ)eld, Klokketuva, 516 m., og Hu-ffeld 463 m.; de to sidste falder temmelig steilt ned mod Skillefjord og Skillefjord- elvens dalføre. Den østre del af strækningen mellem Skillefjordelve11s dal og Stokkedalen er ogsaa smaakuperet, men uden karakteri- stiske former. Fremtrædende toppe er Huletind, 550 m. høi, og Vuggenasa (GiefkanaG§a), 6 à 7 km. laugt; begge falder temmelig steilt sydover mod Stol-(kedalen og Sennalandet, men jevnt mod det nordfor liggende noget høiere fjeldplateau, der naar en høide af 659 m. Nor(løstligst paa dette plateau paa grændsen mod Kvalsund herred ligger Veijjeldef (G(B’f7l()(?Okktl-), 654 m. høit Paa halvøen mellem Skillefjord og Korsfjord ligger Eriksf)eld, -ll4 m. høit, Storskredj)el(l, Sletj3eld og Sto)îfjeld, trigonometrisk punkt, 539 m. høit; det sidste fjeld falder steilt sydover og nord- over, medens skraaningen nedover mod Korsnes er slakere, og her nede ved kysten er nogen bebyggelse. Paa Storfjeld er der til alle sider fri udsigt, men landskabet er temmelig ensformigt og dødt. Længer østover henimod Skillefjordelven naar enkelte toppe op til en høide af 477 m., og længer i nordvest en høide af -l89 m. Paa den anden side af Korsfjo1—den er fjeldtoppene lavere-, men talrigere, og der er flere bækkedrag, gjel, myrer og smaavande. Fjeldtoppe nord for Korsfjord er: Kujjeld, 283 m. høit, en mar- keret top med bratte sider, Korsklubben, 296 m. høit, Rundhovedet, der begge falder steilt nordover ned mod fjorden, Eí8Z?)Ol’gjffCl(Z, 402 m., og Vielu.f(6eld, 32l m., de to sidste gaar mod syd over i myrlænde; omkring Vieluftvatn og en hel del andre smaavande ligger Tinde- urene (Varrera.§5a), der med sine noget jevnere former naar op til en høide af 58l m. og fortsætter mod øst over grændsen ind i Kval-