Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/181

Denne siden er ikke korrekturlest

168 n F1NMAm(ENs Am-. gaarden Stubakken, hvorfra et skar fører over til Tappelufti Langfjorden i Talvik; her er der bevilget til bygning af vei. Paa østsiden af Øksfjord syd for Øksfjord kirke kommer ned Vasdalen i Vasdalsbotn. Øst for Øksfjord kirke kommer ned med nordlig retning G—ræsdalen, paa hvis østre side ligger den skarpe ryg Græsdals)îjeld, der naar 873 m. og er det høieste fjeld i denne egn. Landet øst for Øksfjord mellem denne fjord og grændsen mod Talvik har lavere fjelde med mildere former. De naar her i den østre del op til en midlere høide af 6—700 m. Kolsokkerdalen gaar fra bugten af samme navn i Øksfjords indre del op sydover til Suborg i Talvik herred i Langfjorddalen. Det høieste punkt i dalen er 43O m. Gjennem dalen er en forholdsvis let overgang mellem begge fjorde. Den indesluttes mod vest af Kolsokkerfjeldene, der falder stupbratte ned mod dalbunden, og især —midtveis i dalen paa høidepunktet er der stenras og ur. Raselvdalen mellem Ruselvfjeld og Stortindj)eld, grændsefjeld mod Talvik, 920 m. høit, er fuld af ur i bunden. Dalen mun- der ud i Talviks Langfjord ved Nordhov. Øerne. Loppen har forholdsvis milde, tilrundede former-, der er steilt affald mod havet, især mod vest. Sydvestlig for kirken ligger en sandstrækning. Den høieste top paa Loppen ligger sydlig paa øen og heder Ræktinden, 27l m. høi. Nordligere ligger Matmorstuven, 22O m., og FagleZffeldet, 20O m. Øens nordligste nes heder Skagen, det sydligste;1“fløsningsodden. Loppekalven er en afrundet ved midtsommertid grønklædt ø med steile styrtninger langs kysterne. Den høieste top heder Varden. 2l7 m. o. h. Silden har en forholdsvis flad ryg, der hælder mod vest og saa falder brat af; mod øst falder Silden steilt af mod korte tverdale eller botner. De mellem botnerne liggende aksler tjener som «med» for fiskerne i Bergsfjorden og paa «Alta» (farvandet mellem Sildmylingen, Sørøen og Stjernøen og fastlandet vest- over til Larsnes). Øen Silden ender mod nord med et forbjerg, som kaldes for SildmylWingen, og mod syd ender den med Spolen. Paa øens nordøstlige del gaar op en stor sækkedal Ivervær- dalen, der bekrandses af steile styrtni11ger, saaledes Kleivfleld, 606 m., paa den sydøstre side og Svartfleld, 533 m., paa vest siden. Lidt sydligere ligger Sildens høieste top S1(dnarýuna9, 616 m. Den del af Stjernøeu, som hører til Loppen og Øksfjord