Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/195

l82 I—’INMARKENS AMT. vinduer mangler fremdeles, og i 1699 heder det, at kirken behøver stor reparation. Thomas von Westen Skriveri 1717: «Kirken er ny.» Endnu i l889 var der levninger af kirke og kirkegaaÏrd i Ytrevær. Kirken synes at have været 8 m. lang og 6 m. bred. Torben Reierssøn Gamst, der lod bygge ny kirke i 167O, blev i 1662 tiltalt for ulovlig handel med en hollandsk skipper; han havde da 1O smaa børn; han døde ca. 1695. Anders Larssøn Filianus var præst fra 1699 til 1705. I anledning af parykskatten 17ll opgiver han, at han bruger (— en halfslidt peruqve formedelst at jeg har intet haar paa mit h0ved». Derimod opgav handelsmand Steenwinchel i Loppen, at han brugte paryk «formedelst mine øyens svaghed». Anders Larssøn Filanus blev l705 præst i Sørvær; han druk- nede selvtolvte 11te april l723 iet sognebud til Breivik paa Breivikbugten. I den kongelige vokation for Mel(—hior Tybring til Loppens pastorat 5te april 172O heder det: Da Loppen kald har været saa lidet, at præsten ikke har kunnet leve deraf, skal ved Alten kalds ledighed Hasvik og Sørvær sogn med den nu tilhørende menighed perpetueres til Loppen præstegjeld og indtægterne af bemeldte sogn følge Loppens præst, ligesom tilforn Altens præst har nydt dem. Desligeste bestandig og uden vilkaar nyde den største andel af præbende Catharinæ et Michaelis og ligestor anpart deri med Omgangs præst, naar det pastorat i fremtiden bliver oprettet Øen Loppens befolkning udgjorde i l787 2l mennesker. Naar øen var afskaaret fra forbindelse med nærmeste land, tegnede præsten i sin ministerialbog: «Ingen gudstjeneste, Herren selv af himlen holdt gudstjenesten Til Loppen kirke knytter der sig et sagn: «Tidligere stod Loppen kirke i Ytrevær paa øens nordside, hvor dens tomt og kirkegaardsmur endnu er at se. Om kirkens skjæbne fortæller sagnet: En søndag-, da folk var i kirken, kom et russisk fartøi og lagde sig i skjul bag en pynt. For at kunne overfalde kirke- folket uforvarende, kastede russerne sig i sjøen og svømmede ind mod stranden En kone, som fra kirkevinduet saa den svøm- mende flok, troede det var edderfugle. Røverne kom snart paa land og omringede kirken, saa ingen slap ud. Da de trængte ind i kirken, begyndte præsten at holde ligtale over sig selv og sin meuighed, og saalænge han talte, holdt russerne sig stille, og præsten talte time efter time, indtil han tilsidst faldt om af ud- mattelse. Da styrtede russerne sig over menigheden og dræbte unge og gamle. Præsten blev myrdet paa den maade, at tnngen