Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/202

HAsvn( HEHRHo. 189 Paa halvøen mellem Aafjord og Breivikbotn stikker ud en lang halvø; østligst paa denne ligger Himmelhaugen, 397 m., og fra denne halvø stikker ud mod nord .4(;fjordnæringen, 289 m. Halvøen har ytterst mod havet fjelde med brat affald, som Andotlen, 355 m., vest for Breivik, og Soppen og Fuglen 37O m., nord for Sørvær. Den indre del af den mod I‘oppehavet vendende fjord Brei- (.?ikbotn, har mindre bratte og noget mildere omgivelser Sørøens indre er opfyldt af fjelde. Paa Vestsiden af Hasfjorden ligger LøBen, 33l m., og paa nordsiden af denne fjord Riveren. Nord1ig for Hasvik ligger Naveren, 439 m, som er let kjendelig paa lang afstand; nordlig for den ligger Barbatind, 403 m. Sørøen ender mod sydvest i Haaen, 167 m., og Haanebba, 99 m. Sparsomt mose er spredt næsten overalt, især ovenpaa de flade næringer, samt paa Fokfjeldet. Sparsom græsvækst naar op til en høide af 3—4O0 m. I de laveste strøg kan græsset være frodigt, men fjeldene er i det hele nøgne. S6e-mø er ogsaa en forreve11 og klippefuld ø, og det er til- dels et alpelandskab, med skarpe rygge og hvasse toppe og tal- rige botner. Paa øens nordside kommer ind mange i nord til syd gaaende smale og dybe fjorde, der er skilte ved halvøer, som styrter brat ne‘d i fjorden, og hvis ryg danner en smal eg. IOærffngjÌjor(lðeld paa grændsen mellem Hasvik og Talvik herreder er en skarp eg med talrige smaa takker og tinder. Den er ikke farbar lange stykker ad gangen. Den trigonometriske varde staar inde paa fjeldet ved bunden af Lille Kjærringfjord, 949 m. o. h., Stjernøens høieste punkt. Kjærringfjord er tid- ligere beskrevet som type paa en botnfjord (bind I, pag. 142). Omtrent midt paa øen og paa grændsen mod Talvik ligger en temmelig vid fjeldstrækning kaldet Ud-s“igtsjjeld, 894 m. SmaMordjjeld mellem Smalfjord og jLille Kjærringfjord er vanskelig at bestige, og er ogsaa en eg mellem de nævnte fjorde, 886 m. høit. g Stabben i bunden af Nordfjord (i Nordre Stjernvaag) kaldes ogsaa Purka og er 823 m. Purkafleld mellem begge Steinvaagfjorde er en uregelmæssig og bizar ryg, 691 m. n Paa Elia-s“ryggen paa øens vestside, paa grændsen mod Loppen og Øksfjord, er høieste top Eliasen, 936 m.; den er vild, dog ikke vanskelig at bestige; paa selve ryggen kan man gaa, og den er endog tildels gi-æsklædt. Paa Stjerne er dalene korte og bratte og ender i botner. I den nedre og mellemste del er ofte gode renbeiter. I)en største