11ASvu( I—IERREl). l9l Kippe1fiordvatn, l.2 km.2 stort, R m. o. h., paa Sørøens syd- kyst, er ca. 2.5 km. langt. -Iertos:;am, 0.8 km.9 stort, 187 m. o. h., er ca. 1.5 km. langt. De to Krokvøtn er ca. 1.5 km. lange tilsammen. .4aj)ordvam ved bunden af Aafjorden, 0.4 km.2, er ca. l km. langt og ligger 89 meter over havet Eggevøtn er 3 smaavande, skilte ved smale eid. De gjen- nemstrømmes af Eggedalselven og har afløb i Breivikbotn. Det østligste ligger 85 m. o. h., det midtre 78 m. o. h. Storebugtc“atn. tilhørende samme vasdrag, som gjennemløber Langvatn, er ca. 5O0 m. bredt og 500 m. langt (31 m. o. h.). Offervaf*n, 0.5 km.Ë stort, er ca. l.5 km. langt fra nordvest til sydøst Paa SUemø er vandene færre og mindre end paa Sørøen. Purkavatn, 8O0 m. langt, har afløb til Nordre Stjernvaag. Gammevatn har afløb gjennem Sørfjordelven til Søndre Stjern- vaag. Der gaar ørret i dette vand. Fisk er der i de fleste elve og vande. Der er lidt fisk i elvene i Breivikbotn, Dønnesfjord, Øifjord, Kipperfjord, Hasfjord og Aafjord. Fiskevande er: Storvatn, Aafjordvatn, Eggevøtn, Karivik- tjern, Kipperfjordvatn, 0ffervatn (Sieiddejavrre) samt paa Stjern- øen Gammevatn. Der drives ikke synderlig paa ferskvandsfiske, da den bedste fisketid paa havet er om sommeren. “ Der fiskes stundom om vinteren i vandene gjennem hul i isen. Laks— og sjøørretfisket inden herredet foregaar i sjøen ude- Iukkende med kilenøter. I elve og indsjøer er laksefisket meget ubetydeligt “ Kyst I Hasvik herred er kysten overalt steil og W— især paa yttersiden — vild og forreven. Det aabne hav er her stadig i bevægelse, selv om det er stille, og bryder mod kyst-en. Det er vanskeligt at lande, undtagen inde i fjordene. F jorde. Imellem Sørøen og Stjernøen ligger Sørøsund, og“ saavel paa Sørøen som paa Stjernøen er der mange fjorde. Ser-øsund og de vigtigste fjorde paa nordsiden af Sørøen er omtalt i bind I, pag. 236 og 237, og de paa sydsiden i bind I, pag. 238, og endelig er fjordene paa Stjernøen i Hasvik herred omtalt i bind I, pag. 239. Ved fjordene ligger al bebygning, og næsten al færdsel fore- gaar paa dem.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/204
Denne siden er ikke korrekturlest