Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/205

Denne siden er ikke korrekturlest

l92 F1NMAm(ENs AMT. Havne og ankerpladse. I Sørøsund kan man indenfor Hasvik finde stoppeplads i næsten alle de smaa fjorde, der skjærer sig ind i Sørøen. Havnen i Breivikbotn paa Vestsiden af Sørøen ligger paa den nordøstlige side af bugten, hvor man kan ankre enten straks indenfor en der liggende holme, eller ogsaa længere inde ved en mindre vik. Man maa vogte sig for et østenfor holmen liggende blindt skjær og søge ankerpladsen nordenom holmen, da der imellem denne og landet ikke er farbart. Ved Sørvær straks søndenfor Fuglen eller Soppen er ogsaa en liden havn for mindre fartøier; den kan ikke søges, uden man er kjendt. Ved Galten paa Dønnesfjordens østside er der to havne. Den ytre er noksaa god for alleslags fartøier i sommertiden, men om vinteren mindre god, da strømmen da er haard, og der gaar adskillig døn11ing. Den indre havn er god til alle tider af aaret. Bunden er sand og ler med god holdebund. Solbohavn mellem Græsholme11 og Troldholmen har god holde- bund med dybde fra 6—20 m. ved springfjære. Under vesten- vindstorme gaar der noksaa stor sjø op, ligesom der fra Soppen og 0ksaaten er stygt faldveir under nordlige vinde; men man ligger dog længe her. Bedst er det at ankre op mellem Russe- skjærfluen og Solbofluen. Sørv(erhavn ligger mellem Russeskjæret (skjær vestenom Troldholmen) og Stang-sundholmen. Denne havn er lidt dybere, men trang, saa kun mindre far- tøier kan ligge her. Længere inde er der god havn for mindre flskerbaade. lPIarkjeilen, paa vestsiden, kaldes den bugt, der gaar ind i Sørøen ved Sørvær, et af de betydeligste fiskevær i Finmarken; den er 2 km. bred ved mundingen og er ca. 2.5 km. lang. Dyb- den er omtrent jevnt 8O—4O m. Som seilmærke ind til Sørvær tjener fjeldet Andotten, hvis stupbratte rør paa sydsiden kan tages ud paa lang afstand. Ankerplads er der ved Breivik og Holmen-. Ved Breivik lader man ankeret falde, naar man er mellem Pansergrunden og land; der ligger store fartøier bedst. Denne ankerplads er ikke god, da der under sydlige storme ga-ar svær sjø op; holdebunden er heller ikke den bedste; den er løs sand. Under uveir maa derfor mindre baade sættes paa land, og større fartøier maa søge havn bag Holmen og bag Indre Veines; her kan de ligge paa 7—-2O meter vand, og ringe findes der i land til landtaug.