Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/21

14 FINMARKENS AMT. marken; der kan jevnlig ligge op til 3 a 4O0 baade og l a 20O fartøier paa en gang. For fartøier, der ankrer op for modvind, er den bedste plads ved Fuglenes, hvor det er lettest at gaa seil. Livet og interesserne i byen er koncentreret paa havnen —og paa bryggerne. „ Hele havnen er ofte fuld af russefartøier —4 vakre skon- nerter —, der tilbytter sig raa fisk for mel; denne Omsætning dreves især før som tuskhandel. Det kan hænde, at havnen ikke er stor nok for alle de far- tøier, som til enkelte tider kommer i11d. Kirken Hammerfest kirke blev hovedkirke i tiden 1620— 1623 med Medfjord som anneks. Præstegjeldet omfattede i l624 værene Hammerfest, Med- fjord, Hellefjord, Sletnes, Risvaag med 39 bønder og 7 drenge De følgende aar henføres Risvaag til Sørvær præstegjeld. I 1668 nævnes Hammerfest, Medfjord, Sletnes, Gaashopen og Klubbens finner med 16 nordmænd og 16 finner. I 1694 nævnes Gaashopen, Sletnes, Medfjord,He1lefjord,Kaar- havn, Grundvaag, Fagervig, Eidet, Repperfjord (Rypefjord?), Ham- merfest, Forsøll, Kvalsund og Klubbe finner: 3l nordmænd og33 finner. Ifølge Paus var der en kirke i Hammerfest i ]62O, og den skal være «flyttet» hid lö20. I universitetets oldsamling er der 4 helgenbil1eder fra Ham- merfest kirke, deriblandt St. Anna, Maria med barnet og St. Olav med krone i Vpladerustning og med dragen under sine fødder. Ny kirke blev bygget i 1684, da sognepræsten Hans Mogens- søn klager over finnernes vrangvilje ved den nye kirkes opførelse. Paa alle Stolene stod forgyldt C. 5. 1694 blev hugget sag- bord i Alten til Hammerfest kirke. Imidlertid skriver P. Harboe i 1725: -—-l Hammerfest staar kirken, didhen flyttet anno l620 ibiskop Arreboes og amtmand KøningshamS tid, er nu den eneste i dette gjeld, liden og uanselig fremfor nogensteds, i mange maader brøstfældig og elendig, som er vist i de tvende besigtigelser, jeg har forfattet, og vedkommende Seet, end uden frugt Har i min formands tid maattet forstrække andre kirker i Finmarken sine penge til større bygninger og staffering, at den har udestaaende skyld til 30O rdlr. I min tid har den ikke nydt sin tiende til mindste hjælp og forbedring, staar da moxen til nedfals, af skikkelse, om jeg saa maatte skrive, som en skoglade i ørken.Þ:— Der blev en ny kirke opført i Hammerfest i l744. Denne kirke var en uanselig tømret korskirke og var tillige landdistriktets sognekirke. Den blev for liden for den voksende