Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/226

HAMMERFEST HERRED. 2 I 3 Nord for Hellefjord, som er en botnfjord, naar Hellej)ord- Held 359 m. Østligere gaar Skippernesfjorden mod nordnordøst, og her fører Baste“idet over til Bastefjord. W Nordøstlig for Skippernesfjorden følger med brat affald mod Sørøsundet Høgnova, 384 m., og nordligere Ravnfinden. Sydlig for Akkerfjorden gaar Borvikklubben, 283 m., mod sydøst; vestligere ligger Rosseþeld. Fra Akkerfjorden gaar et lavt eid nordlig for Rossefjeld over i Marsnesbugten. Nordlig for Akkerfjorden mellem denne og Mefjorden ligger .4kkerj)ordnær‘ingen, 222 m., med brat fald mod havet; vestligere ligger 1S‘figfleld, 29O m., og Havnefield, 297 m. Nordvestlig for Mefjorden ligger Troldvasþel(l, 235 m., og østlig for denne ligger Stauren med steile sider endende i Sfaurm:—set paa sydsiden af Kjøtviken; nordvestlig for Kjøtviken ligger til trigonometriske punkt mot-Mkfleld, 320 m. Whøit. Endelig slutter denne del af Sørøen mod nord i forbjerget Tarhalsen. Gamvikfjorden enderi Bastefjorden, og paa østsiden ligger Ba-steþordnæringen og paa Vestsiden Finjjordfleld, 47O m., og Eitervikfleld, 462 m. Halvøerne ved Finfjord og Saksfjord ender i næringer: Finflordnæringen, hvis høieste ryg er 261 m., Saksnæringen mellem Finfjord og Saksfjord, hvilken næring fortsætter i Sakstinderue, 433 og 466 m. høie, endelig ligger sydvest for Saksfjord Skarv- n(eringen. “ Nordlig for Saksnæringen, skilt fra samme ved Kamøsund, ligger Kamøen, 301 m. høi med steilt affald mod syd mod Kamø- sundet. Om Kamøen skriver P. Harboe i 1725: «Ei beboelig om vinteren for at faa land, falder godt fiskeri om sommeren, har været tilforn en besynderlig roplads for smel- lerne, indtil den tid mange baade der blev borte i at tage land.» Nordlig for Kamøen skilt fra samme ved et smalt sund ligger Lille Kamøen, og nordvestlig for Kamøen ligger ude i havet Bondøen. Paa østsiden af Sandøfjorden er en række fjelde: Svartberget, Skarvj)ordtind, 398 m., Hans-ebgfjeld, Veststrømj)eld, 440 m., og Blaayfjeld, 429 m. Saa følger det førnævnte skar fra Veirbugten til Veststrømmen. Sydvestlig for dette skar ligger K)’eipeu og Sk-ille]3“eld. Ude i Sandøfjorden ligger Sandøen, hvis nordlige del naar en høide af 201 m. — Om Sandø skriver P. Harboe i 1725: «:(Brugelig baade vinteren og sommeren; den har i gamle tider været største vær og kirke, som kirkegaarden og mange