Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/234

HAMMERFEST I—IERRED. 221 Havne paa Seiland er: Sføvelhavn, 8 a 9 favne vand med afløbende grund. Her er god havn og stoppeplads. Havnen ved Km2s“nes, 5 å 7 favne vand, sandbund, er en god havn saavel for nordgaaende som sydgaaende. Kvaløens kyster er ikke saa bugtede som Sørøens. Fjorde og havne er: Hammerjesthavn. Ryp(îfjorden og Klokker-havn (A kkavîfjord). Paa østsiden: Kvalflorden, Forsølj)ord og Tor-skef)ord. Rypef)ord, 3 km. sydvest for Hammer-fest, er aaben; den gaar l.5 km. nordøstlig fra mundingen mellem Rypklubben i nord og landet ved gaardene Indre Fjorden i sydøst Bredden i mundingen er l.8 km. Ved bunden af fjorden ligger gaardene Ytre Fjorden. Ved en sydgaaende arm ligger de 6 gaarde Indre Fjorden. Kysten mellem disse er temmelig— flad flere hundrede meter indover til Tyvens steile fjeldfod. Udenfor Indre Fjorde11 ligger nogle holmer. 4 a 5 km. syd for Rypefjorden stikker Strømsnes ud i Strøm- men. Mellem dette og Langnes gaar en fjord nordøstlig l.5 km. til gaardene Akkarfjord. Mellem Klokkerholmerne og Berggaardene er en god havn, Klokk(“rholmhavn, med 3 til 5 favne vand og sandbund. Paa den nordøstlige del af Kvaløen er en havn, Forsøl, indenfor Forsøløen. Mindre fartøier kan a11kre i sundet ved Forsøløen lige ud for rorboderne. Ganske smaa fartøier kan gaa længere ind og ankre mod det lille skjær ved husene paa Kirkegaar(lsneset. Kvaljjorden sydøst for Forsøl mellem Bratneset og Kvalfjord- neset gaar 4 km. i sydvestlig retning. Fjorden er ren, undtagen inderst i bugten, hvor der er noget gi-undt. Der kan dog ankres inde paa Røielbugten. Der er baadhavn i Indre Kvalflord (Pollen). Øst for Kvalfjord er ingen fjorde eller havne. I Ytre Ri.svaag kan smaabaade finde havn. I Indre Ri.s-vaag gaar stærkt sjødrag ind. Ytre Torskej)ord er en vild liden fjord, der omgives af høie fjelde; omkring bunden er en botn. Kvaløens nordkyst er veirhaard. Nordvesten er især slem og sætter svær sjø ind mod land. Eidsvaag, Gyjjord, Indre Tverj)ord og Indre Hønsebyjjord fryser om vinteren. Jordsmonnet er sand og aur, sandblandet ler og myr. Jordsmon skikket til england er der kun i de lavest liggende forsænkninger og smaadale; her er lidt dyrkbar jord, som ikke sjelden giver taalelig godt græs.