Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/257

244 FINMARKENS AMT. Af den øvrige norske befolkning taltes i familierne saavel norsk, finsk som kvænsk af 3 individer. I Kvalsund herred er befolkningen saaledes fordelt efter nationalitet: — 1avs. 1s91. 190o Nordmænd . . 244 191 297 Finner. . . 3l5 418 463 Kvæner . . 96 152 l16 Tilsammen ...... 655 761 876 I Kvalsund herred er der 3 finske og en norsk-finsk skole kreds. Den kvænske nationalitet er lnm svagt repræsenteret den finske har afgjort over-vægt overfor den norske. I Kvalsund er finner spredt over hele sognet, Grøtnes und- taget, som er norsk. Kvæner er der i Halsen og Grøtnes. Kjendskab til norsk tiltager, undtagen i Repparfjord, Refsbotn og Komagnes. I Halsen kan nu de fleste finnebørn forstaa norsk. Saraby kreds er finsk, Næverfjord norsk-finsk. “ P. Harboe skriver i l725 om finnerne i Hammerfest præstegjeld: (—-Finnerne bor og holder sig paa den indre side af Kvaløen, som har mange viker og bugter beboede af dem. Gjennem Kvalsund ved fastlandet gaar den skjønne, fiskerige fjord Reppar- fjord 2 mil dybt ind; ved siden af den bor de fleste. Dernæst har de Sørklubben og Næverfjorden med sine gode leiligheder; derefter bor de i Vargsund, og som hver familie holder sig for aaret 2 a 3 bopladse, kan man ei til visse steder antegne dem. Deres leiligheder og vilkaar er ulige bedre end nordmændenes. Efter fjordene, som de bor i, kan de antegnes, som er: Kvalsund og Repparfjord 25 familier, 135 personer. Klubben og Næverfjorden 9 — 47 — Vargsund ...... 3 —— 11 — Fjeldlapper til HammerfeSt: 6 familier med 38 perso11er.» Kvalsund annekskirke i Hammerfest præstegjeld blev opført i nærheden af den gamle kirketomt og indviet den 21de Oktober 1892; den er en langkirke af tømmer med 196 sidde- pladse. Den gamle kirke blev flyttet til Slotte11 i Maasø (se ne- denfor). Kirken var i sin tid kapel, men blev sognekirke ved Kval- sund Sogns oprettelse ved kongelig resolution af 5te juni 1869 (i denne resolution tales ogsaa om Hammerfest «landsogn», hvad