Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/261

Denne siden er ikke korrekturlest

248 I—’INMARKENS AnT. Hjelm-sø er 38.3 km.2 stor og skilles ved Breiszmdet fra den sydligere liggende ø Havø. I Hjelmsøen gaar ind fra nordvest en temmelig bred fjord, Akke);fjorden, og den fra denne fjord mod øst gaaende dal eller eid, Russesanddalen, deler øen i en nordlig og en sydlig del. Den nordlige del afsluttes mod nordøst af Snart-uikn(eräingeY:, der naar op til en høide af 262 m. Desuden er her flere andre fjelde paa nordsiden af Russe- sanddalen, saaledes SvartvikjjeldeI“, Sandjffordfleldef, 291 m., og Tam- vik(1kslen, 256 m. “ Landet nord for Akkerfjorden deles yderligere ved et eid eller en dal, Tare:;ikdalen, og paa dennes vestligste del ligger Om-nj)“eldet, l88 m., og ytterst mod nordvest ender landet i St(UOZ).(’l(l(’t, 214 m., med Sæm-en. Den sydlige og største del af Hjelmsø, den, som ligger syd for Russesanddalen, ender imod nordvest i steile næringer, som Vester“(e1—ingen og Skin(lstakn(e)—ingen, 235 m. høi. Den mod vest gaaende arm af Akkerfjorden, som kaldes Hat-nm, ender botnformet.— Den høieste del af Hjel1nsø naar op til 377 m. i Gjeiti:1gs- þeldet vest for Havnen, Knarvik,O“el(l længer syd naar 28] m., og sydøstligst paa øen ligger Sfrøm.s“n(—stin(l, 297 m. Hjelmsø kommer vistnok af oldnorsk hjalmr, nu hjelm eller kjelm. Mange navne, som er sammensat af dette ord, er dels at forklare af betydningen stak (kornstak, høstak, torvstak), dels af ordets brug som navn paa høider, der kaldes saa efter lig- heden i form med en hjelm eller en stak; ordet findes ogsaa endnu brugt som egennavne paa fjelde og paa høie øer ( O. Rygh). Her ligger det nær at tænke paa Sfauren eller Hjelmøstauren. Havøen er en mindre e, som skilles fra fastlandet ved Ham- sund; nordvestlig-t paa øen naar toppen Gavlen 285 m., og den har brat affald mod nord, vest og syd. Havøen heder maaske rigtigere Havnøen, som den stundom findes benævnt, da her er en særdeles god havn. Udfor Snefjorden ligger Store og I;ille Latø, to mindre øer. af hvilke den sidste er bel)oet. Maasø er l3.4 km.2 og deles i 2 dele ved den fra vest ind- gaaende Vesten-vaag og ved den fra øst gaaende Øster1:aag og ved det lave eid mellem disse to vaager, hvilket eid er ca. 6 m. høit. Paa den del af øen, som ligger syd for Maasøeidet, og som er den mindste, ligger Varnes, 112 m. høit. Paa den nordlige del af øen er der nogle høider, saaledes Kudalsvardøn, l.55 m., nord for kirken, Hat-1.—ikjjel(I, l8O m., Tver- berget, 232 m., Maasnes, 2337 m., og Z’IOZlæ)2(Y(’YZfj(?ld med Maa-9øtiud, 289 m.