Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/263

250 F1NMAB1(ENS Amt Kobfjord er beboede fjorde paa fastlandet Snefjord og Bag- fjord har gode fiskegrunde og er arme af en bred havbugt, der gaar sydøstlig ind i landet. Ryggefjord og Kobfjord gaar ind i sydlig retning; fra bunden af den østligste, Kobfjorden, som er grund og sædvanlig er tilfrossen om vinteren, kan man tem- melig bekvemt gaa over til Bagfjorden. Den mellemliggende halvø er et høit klippeland med fjordene Eiterfjorden og Kul- fjorden med trange dale i bunden. Halvøen styrter sig steilt ned i havet ved det nordvestlige forbjerg Nipen, 391 m. høit, fra hvilket punkt fastlandskysten dreier mod øst. Dette høie for- bjerg, som sees i nordøst, naar man fra Hammerfest har bøiet om KvaløenS nordvestlige pynt, Mylingen, tjener som —mærke for indseilingen til Havøsund, som gjerne passer-es af alle indenskjærs- seilere. Denne del af Porsangerha1vøen naar større høide end den del af samme, som hører til Kjelvik herred, og noget indenfor Snefjord hæver fjeldene sig til en høide af 630 m. F jeldgrun- den er hist og her dækket af myr og andet løst jordsmon, saa der er en tarvelig græsvækst. Mod bunden af Kulfjord og Ryggefjord sees en og anden forkrøblet vidjebusk, og lidt indenfor bunden af Ryggefjord er der lidt birkekrat“ paa l til 2 fods høide. Ved Havøsund hæver fjeldene sig op til 30O m. Fastlandet her er ikke kartlagt, men nogle trigonometriske punkter er maalte. Vest for Snefjord naar Kvitnes 473 m. llIolviZ1:f)’el(I, øst for gaarden Molviken, er 514 m., Nipen ved Havøsund, 391 m., er før nævnt Stikkelvaagn(ev“ingen ved Ma- gerøsundet naar 294 m. rSydøstlig paa— grændsen mod Kistrand ligger det trigonometriske punkt Garddevarre, (328 m. høit. Det faste fjeld i de til Maasø herred hørende øer bestaar af grundfjel“dets lag, naar undtages Magerøen, hvor der ogsaa optræder yngre lagrækker og gabbro. Maasø bestaar af kvartsrig gneis, g1immergneis med røde granater og undertiden med skjæl af sølvhvid glimmer. Paa den sydlige del af øen forekommer mi11eraliet cyanit eller disthen. Leopold von B21(“h siger, at bergarten paa Maasø er delt som tagskiferplader, dog er det gneis. Eidet bestaar af fin sand med sparsomme rester af skjæl. I høider over havets niveau forekommer linjer som mærker efter den gamle havstand. Havø bestaar af en kvartsrig glimmergneis, hist og her med røde granater med blade af sølvhvid glimmer. Magerøens geologi er tidligere omtalt, her optræder forskjel- lige skifere, gneis og gabbro, saaledes som før omtalt (bind I, pag. 135 f.).