Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/266

Denne siden er ikke korrekturlest

u MAAsø HEBHEn. 2å?3 af øerne og i fjordbundene. Der angives i 190O udsaaet 4O() liter havre til grønfoder og 1O kg. græsfrø. Poteter kunde maaske i gode aar dyrkes, men i almindelig- hed har saadan dyrkning efter de forsøg, man har gjort, medført tab, ofte faar man ikke sæden igjen. Poteter har dog af og til givet god høst paa Ingø, men mis- lykkes oftest. Arealet er saaledes udnyttet: Ager ........ 0.0 km.2 Eng . . .  » Ager og eng ......... . . . 2.3 km.2 Sk0g .............. . 8.0 » Udmark, snaufjeld, indsjøer, myr, sne ..... 1554.7 » Tilsammen 1565.0 km.2 Græsgangene er i almindelighed gode. Her holdes flere kreaturer, end der kant fødes med bare hø, saa surrogater an- vendes i stor udstrækning Der er nogle udslaatter paa fastlandet i Maasø herred. Kreaturhold samt fjærkræ i Maasø herred var: 1890. 19oo. “ Heste . — 8 Storfæ . . 563 441 Faar . . . 2 O47 1 280 Gjeter . . 546 397 Svin . 14 1 Rensdyr . . —— 19 Høns . . l 18 94 xEnder . . 9 — Gjæs ...... 2 — Kvæget er stedegent. Enkeltvis er for en del aar siden den norske kvægrace her blandet med russisk; den blandede race var meget større, og disse dyr fortærede meget mere foder end de norske. Faareracen er i almindelighed myguldet og er blandet med faar af engelsk race, som Kjøbmand H. Uli(—h i Havøsund for mange aar tilbage havde bragt til Maasø herred, og hvoraf han aarlig holdt omtrent 1OO stkr. Efter Friis’ kart kommer til Magerøen 3 finnefamilier med 2 O00 ren.