K—IELVIK HERREI). 273 aabner sig en grøn dal ned mod Skibsfjord med smaa sjøer og bopladse, og paa den anden side hævede fjeldene sig runde og bølgeformede og sammenhængende til sin største høide. Der laa endnu (31te juli) overalt store snemasser over vide strækninger. Der havde solen endnu kun virket lidet, og hvis denne sne senere skal forsvinde fra toppene, saa kan det aaben- bart kun vare i nogle faa uger. Disse fjelde naar nær op imod grændsen for den evige sne. De var dog ikke høiere end —l=5O meter, ikke høiere end saa mange fjelde ved Alten, paa hvilke birkene endnu voksede fro- dig og livskraftig. Vel stod der endnu nogle birke paa skraa- ningerne paa begge sider af Honningsvaageidet, men i hvilken skikkelsel De var ikke engang buske længer. De naaede kun faa fod over jorden og har alligevel, saa lave de er, ikke kraft til at udbrede sine grene. Smaa tørre kviste, som kun ved bladene erindrede om birke. Keilhau har vandret over Magerøen fra Honningsvaag til det nordligst beliggende Sted Skarsvaag nær Nordkap. «Fra Honningvaageidet var det umuligt at følge bredderne af Skibsfjorden, en arm af Kamøfjorden, men jeg maatte stige midt ind imellem den vildt sønderrevne gruppe af euphotidfjelde (gabbrofjelde), som udgjør den mest rye del af Magerøen, og hvori den høieste spids reiser sig l2—-14O0 fod over havet. Passet, omtrent 80O fod høit, var dog meget kort, og jeg kom snart igjen ned til et meget lavt sted, et slags fjeldkjedel,i hvis bund snedynger, gode græspladse, moradser og tjern afvekslede med hinanden, og hvori en del af SkibSfjorden indtrængte. Herfra kom jeg op imellem jevnt rundede bjergkuller af en mild, sort glimmerskifer, hvilke snart rykkede sammen og dan- nede en vid bjergslette af omtrent 1000 fods høide over havet. Saasnart jeg var kommen op paa denne platform, saa jeg nord ud over hele øen, lige til Nordkap, hvis østlige vægge præ- senterede sig tydeligen med det saakaldte Horn, et løsnet og omtrent i forbjergets halve høide staaende spidst klippestykke. Alle de ydre dele af øen i vest, nord og nordøst er høie, ovenpaa aldeles jevnt taffelland ligesom det, hvorpaa jeg befandt mig; men den midterste (lel, hvorhen de Største fjorde konver- gerer, er lav og opfyldt med smaa bjergkuller og en mængde smaa vande. Høisletten, hvorpaa jeg IlIed lethed skred fren1, var i det hele taget tørt Iand, som næsten uafbrudt var be-dækket af en yderst tynd græsvegetation; mellem Siv og staar (j1m1“us— og aarer- arterne) voksede her endnu den nydelige moselyng (a1a(Irom1‘(la hyjmoi(les); paa de enkelte fugtige steder forekom fjel(lpestrod (mssilago j“rigi(la). Renmoset var saa spars01nt, at de rensdyr, 18 — Finmarkens amt I1I.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/286
Denne siden er ikke korrekturlest