29O F1NMARKENS AMT. udgaaende halvø, som kaldes ZX3arggaku-§, delt i to fjordarme, Vestbotn og Østbotn, som begge hver for sig er omtrent 12 km. lange. I Vestbotn munder Lakselven. Vestbotn er grund lige ud til øen Ræåek, og det er vanske- ligt at komme frem der med baad, undtagen ved bøivande. Strømmen gaar stærk mellem Stabbursnes og nordsiden af Njarggaku:§. Lakselvdalen i bunden af fjorden har flere flade, skog- klædte moer; der er lave aaser og paa siderne bratte, nøgne fjelde. Fra bunden af fjorden kan man ro opover til kirkestedet. Der er ogsaa en vei fra en vik i fjorden opover Vi mils vei gjennem skogen, for det meste over flad mark, til kirkestedet og til handelsstedet Smørstad. „ Lakselv kapel ligger paa en grøn, skogfri flade, omgjærdet paa tre sider af høie, skogklædte, gamle sandmæler; paa den fjerde side løber elven. Denne er temmelig strid nedover dal- føret og danner flere frodige, skogbevoksede holmer. Dens bred- der er oftest høie, bare sandmæler uden lyng og græs. Elven har ofte skiftet løb. Der, hvor nu den lille kirke ligger, siges at have været en holme. l Lakselven kommer fra de to Lævdn;jajavrek eller Lakselv1;øtn i syd paa veien til Karasjok, og langs dens bredder vokser rigelig furu-og løvskog. Denne egn hører til de vakreste i Finmarken. Her saaedes før endog lidt korn, som dog ikke altid modnedes. Jordbnnden, som paa de fleste steder i sognet bestaar af sand og aur, er her som i Børselv frugtbarere, lerblandet; klimatet er gunstigere, da egnen er beskyttet mod vindene fra havet, og tillige har ly fra landsiden ved høie fjelde omkring fjordbnndeJ1; der er enkelte tinder med sne. De nærmeste omgivelser er flade lier og sletter. Ved lavt vande kommer man selv med en liden baad ikke længer end til Slabbursnes, pa-a Vestsiden ligeoverfor den nordligste pynt af Njarggakus. 0megnen omkring Skoganvarre, som ligger i Lakselvdalen ved Øvrevatn, ansees for en af de vakreste strækninger i Fin- marken. Øvre Lakselv1)atn er omtrent Ve mil langt og temmelig bredt. Det har vakrere omgivelser end Nedrevatn. Lige ned til bredderne staar der furuskog; længere opover de jevnt skraa- nende fjelde er løvskog Fjeldstuen ligger inde i furuskogen ved en vik, bag et fladt, af høie ranke furutræer bevokset nes. Nedenfor fjeldstuen —ligger en liden grøn, skogklædt holme, hvor der har været et gammelt offersted.
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/303
Denne siden er ikke korrekturlest