3l4 FINMARKENS AMT. for begge herreders reneiere, som under Koutokeino herreds beskri- velse omtalt (bind III, pag. 69 og 7O). Landet i Karasjok er mest nøgne, aabne fjeldvidder, gjennem- skaarne af elve, der danner afløb for de mange i forsænkningerne mellem aaserne liggende større og mindre vande. I den nordlige del og i de langs den nordlige grændse fra vest mod øst liggende Gaisser naar enkelte toppe op over 1000 m. o. h., medens fjel- dene i syd henimod grændsen n1od Koutokeino og Finland kun nu og da naar op over 500 m. o. h. Landskabets karakter i Karasjok, der danner en væsentlig del af Finmarkens indland, er tidligere omtalt (bind I, pag. 89 og l13). En stor herlighed for herredet er det, at der lange stræk- ninger vokser furuskog og birkeskog paa begge sider af vasdragene, medens den største del af herredet har den natur, som tidligere er omtalt i Finmarkens indland. Karasjok herred er delt ved vasdragene og deres dalfører, og hovedvasdragene er Ana1îjokka, Kara.sjokka og Je8jokka; efter sam- menløbet af de to første elve kaldes vasdraget Tana. Anarjokkas dal er intet udpræget dalføre. Anaxjokka, og længer nede Tana, er, som oftere omtalt, gi-ændseelv mod Finland, først mod Enare og senere mod Utsjok. Det bliver da kun det halve af Anarjokkas dal og Tanadalen, som tilhører Norge. Det er tidligere omtalt, hvorledes SkieðöanUokka eller Skietsem- jokka er grændseelv mellem Koutokeino og Enare. Allerede i herredets sydlige del er der her ved Anarjokka nogen furuskog. En stor furuskog, kaldet Helligskogen eller Basse- vuoudde, strækker sig indover fra Anarjokka med en bredde af omtrent l5 km. Anarjokka er, som før nævnt, farbar med baad og har en mængde mindre udvidelser eller smaavande, forenet ved korte strømme, hvilke udvidelser finnerne kalder jielbma. Anarjokka har et mere roligt løb end Karasjokka og Jesjokka. Den har, især ved den nedre del af sit løb, mange nes. Det be- tydeligste af disse ligger i den vinkel, den danner med Karasjokka nede ved sammenløbet. Den hvide mosebund er fremtrædende. l Anarjokkas dal er der kun nogle faa bopladse. I Hellig- skogen ligger ved Anarjokka Helligskogstuen, og saa er eller var der en boplads lidt nordenfor Gorsjokkas udløb, hvilken kaldes .]orgasfak, længer nordlig følger bopladsen I.§kura-s, og endelig nær- mere Karasjokkas udløb Don-vvenjargga. Landstrækningen mellem Anarjokka i øst og Karasj okka i vest støder mod syd op til Koutokeino gi-ændse, og den sydligste del hører til det fællesdistrikt, hvor baade karasjok— og koutokeinofinner kan beite med sine ren. Fjeldene i Karasjok herreds søndre del udmærker sig hverken
Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/327
Denne siden er ikke korrekturlest