Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/329

3l ö I—’lNMARKENS AMT. sløke eller kvanne (angelica) med brede gulgrønne skjærme vokser her og er en af finnerne yndet urt. Paa den østre side af Karasjokka er der ovenfor Assebakte furuskog. — Noget søndenfor Assebakte udmunder Jesjokkas dalføre i Ka- rasjokkas dal, og dalføret faar nu mere østlig retning og fort- sætter forbi Karas;jok kirke-sted. Her har omtrent 2Zs af herredets indbyggere sin bopæl. Langs elven vokser furuskog og birkeskog paa begge sider. Karasjokka gaar i nogenlunde regelmæssige slyngninger fra den ene side af dalføret til den anden, og danner paa denne maade en hel del nes. Disse nes er for størstedelen flade og lave og bestaar af den af elven afsatte aur. Elven arbeider paa at forandre deres beliggenhed, idet den skjærer ud af deres øvre ende og lægger op igjen ved den nedre. Lige fra Anarjokkas og Karasjokkas sammenløb ved Assebakte, eller paa en strækning af 4 mil, har elvebredderne dette udseende. De fleste af disse nes har stykkevis god jord, tildels endog meget god, som skog og plantevækst viser. Ofte er der ved foden af høidedraget en kjos eller et lidet vand, der lidt efter lidt tørrer u(l. I vaartiden gaar nemlig elven i regelen over de fleste af nesene og efterlader da slam og plantelevninger, der, naar vandet trækker sig tilbage, samler sig mest paa de laveste steder af 11esene. Derved bliver disse de frugtbareste, og man kan derfor ved bredderne af saadanne kjoser eller i sænkningerne, hvor nu vandet er borttørret, finde en meget rig og kraftig plantevækst. l.øvskogen, bestaaende af birk, vidje, or, rogn og heg, kan være omtrent uigjennemtrængelig. Furuskog er der næsten ikke paa de fleste af disse nes, og hvor den findes, er jordsmonnet i regelen skarpt og høitliggende. I dalføret med de lave, flade nes slynger sig den rolige. brede e1v, og jevnt skraanende, med furuskog bevoksede aaser begrændser overalt dalføret og nesene. Nesenes lysegrønne farve stikker skarpt af mod skraaningernes mørkegrønne, med den eien- dommelige hvide mosebund oppe i furuskogen. Paa afstand og for et uvant øie ser det ud, som om der oppe i aaserne skulde ligge sne. Paa de tørre furumoer er der paa lange strækninger ikke et grønt græsstraa; kun renmose med lidt lyng. I sænk- ningerne og langs bækkeløb trives derimod ikke renmosen paa grund af fugtigheden, og her vokser urter og græs. Birkeskogen er ofte overveiende og paa lange stykker ene- herskende. Den dels i ren, dels i blandet bestand i de finmarkske skogdale forekommende smukke, lyslette birkeskog har yppige, løvrige kroner og giver disse egnes skoglandskaber en lysere og venligere karakter end de sydligere egnes, hvor den mørke naale-