Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/331

3 I8 F1NMAH1(r-:Ns Amt Elvebredderne er ikke saa bratte som længer nede iPolmak, og hist og her er enkelte flade, med græs og løvskog bevoksede strækninger. Bebyggelsen er ogsaa noget tættere end nedenfor. Her ligger Valijokholmen, Seilnes og Giettevægje, hvert sted med flere opsiddere. I herredets nordvestlige del kommer ind paa grændsen mod Kistrand Vuorjegaissa, 1017 m. Rastegais“sa er ikke saaledes som før (bind I, pag. 92) efter Ha.ffners kart angivet grændsefjeld mellem Kistrand, Lebesby, Polmak og Karasjok. Saaledes som grændsen nu trækkes paa det denne beskrivelse ledsagende kart, skal R.astegaissa kun være grændsefjeld mellem Lebesby og Polmak og følgelig helt udenfor Karasjok heri-ed. Mod syd og øst falder høiderne af, saaledes som de trigo- nometriske punkter viser. Medens Vuorýegaissa paa Kistrand grændse er 1017 m. høit, naar Tsjærro øst for Jesjavrre ikke mere end 620 m. o. h.; længer mod sydøst vestlig for Natvatn naar Fatievar-re 524 m. O. h. Nordlig for Karasjok kirkested ligger Stuora G—uormek, 422 m. Sydlig for Ravnastuen ligger S(1deoaim:e. 462 m., og noget vest ligger igjen Ur-oaivve. Udenfor dalførerne er der i den her omhandlede del af Karasjok kun ringe bebygning. Der er nogle fjeldstuer, poststuer og telegrafStuer, som ovenfor er nævnte. Selve fjeldet er forholdsvis fladt. Finmarkens uendelige fjeld- vidder ligger i jevne bølgeformede sletter milevis indover. Et trøstesløst skue frembyder vidden til sine tider: kun graat og brunt, Skiddengraa snefonner og islagte vande, ikke et grønt straa. Vidden har afrundede høider og meget vide og aabne dal- sænkninger med svage skraaninger. Kun ganske faa steder titter fjeldet frem paa toppen af en eller anden ryg eller et par steder i bækkeleier. Gaissernes mægtige, sneklædte tinder i nord i Kistrand eller paa grændsen af Kistrand danner en mærkelig brydning i denne jevne slette, særlig Vuorjegaissa, der som en vældig kile skyder sig frem mod syd fra dette tindekompleks, og som først efter 2 lange dagsmarscher forsvinder under horisonten for vandreren. Naar landet er lidt lavere, vokser dvergbirken rigeligere, den kryber tæt til jorden paa de vindhaarde steder og reiser sig lidt i forsænkningerne; der er endel vidjer, og marken er endvidere bevokset med en blanding af lav og mose med nogle høiere planter. Omkring telegrafstuen VaddeHarre, østlig for Skoganvarre, er mest flade myrstrækninger og tildels bakker med birkekrat. Hist