Side:Norges land og folk - Finmarkens amt 3.djvu/332

KARASJ()I( HERHED. 3I9 og her ligger spredt smaa fjeldvande, og nedover mod Skogan- varre ser man den dybe, mørke skogbund. Mod nordvest sees Gaggagaissa, mod nordøst Rastegaissa og mod sydøst sees over til Utsjoks fjelde. Klimatet er om vinteren overmaade haardt; der er paa Karas- jok kirkested observeret + 5l.4 C“; sommeren er derimod ofte meget varm. Sneen ligger i Karasjok i regelen til ud i juni, men det er ikke sikkert at reise med ren efter slutningen af april, af og til endogsaa i midten af april. Vandene kan ligge til længe efter St. Hans, de fryser til i oktober. Elven Tana gaar op fra 10—20de mai. Karasjok herred bestaar for den allerstørste del af gneis og granit; den nordlige del omkring Gaisserne bestaar af de yngre lagdelte skifer— og sandstensbergarter. Graniten strækker sigi et bælte parallelt med Tana paa norsk side, og saa er der et stort granitfelt paa grændsen mod Koutokeino og paa begge sider af Jeåjokka. Ved Karasjokka og sydlig for Karasjokka er den raadende bergart kvartssandsten, dels ren kvartssandsten, dels kvartsit. Forandrede gabbrobergarter og hornblendeskifere forekommer ogsaa Øverst paa fjeldet Bakilvarre vestsydvest for Karasjok er efter dr. H. RBlIL9Ch olivinsten, og her er i fri situation iagttaget gode skuringsmærker mod nordøst til nord. Den største del af Karasjok overflade er dækket af glacial aur eller morænegrus. I morænegruset ligger blokke af forskjellige bergarter: granit og gneis, dioritiske bergarter, kvartsitiske stene, en og anden sten af serpentin eller olivinsten. Elve. Den aller største del af Karasjok herred har afløb gjennem Tana, som før er beskrevet (bind I, pag. 284—300). I Karasjok herred ligger ogsaa en del af Lakselvens nedslags- distrikt. Karasjok herred har vistnok flere tusend større og mindre indsjøer, men da landet ikke er kartlagt i større maalestok, er de lidet kjendt. Af de større indsjøer i Karasjok er tidligere omtalt .7e.§jat-rre eller Storvatn, i Alten og Koutokeino, S“uo5;javr“re, Igjajavrre eller Nafvafn (bind I. Pag 324 og 32ö). Laksefisket i Tana er omtalt før (bind I, pag. 635). I Karasjok gaar laksen op i disse elve: